“Næsbygaards arving” på DVD

Næsbygaards arving

Original titel: Næsbygaards arving
Genre: Familiefilm
Spilletid: 1 time og 40 minutter
Skuespillere: Poul Reichhardt, Ole Neumann, Sonja Oppenhagen og Asbjørn Andersen.
Selskab: Nordisk Film
Udkom: 4. juni 2014

DUO 6 stjerner

 

En lækker forsættelse på ’Kampen om Næsbygård’. En film fyldt med latter og en god portion spænding. 

Hvis du ligesom mig, manglede en fornyelse af mine dejlige Morten Korch film, vil jeg helt sikker anbefale den nye Nordisk film pakke. Nordisk Film har nemlig total renoveret og remastered filmene til en super god lyd kvalitet, samt med utrolig god HD billede kvalitet.

streg

Resumé

Godsejer Martin og hans barnebarn Martin, er ved at finde deres rytme på Næsbygaard og den unge dreng er begyndt at føle sig bedre tilpas hjemme hos sin bedstefar. Han møder også den unge og smukke Elise, som er steddatter til byens smed, som alle kender som en hæderlig og rar mand – sagen er dog en helt anden.

Elise bekender nemlig til Martin, at alt ikke er som det skal være, og at hendes stedfar er ond og laver korrupte planer med forvalteren på Næsbygaard. Pludselig bliver det svært at føle sig sikker på Næsbygaard, da en bliver kidnappet midt om natten.

streg

Anmeldelse

’Næsbygaards arving’ er fortsættelsen til ’Kampen om Næsbygaard’. Vi møder igen Martin og alle vennerne fra den første film, og man følger deres hverdag. ’Næsbygaards arving’ lever helt sikkert op til 1’eren efter min mening. Den er sjov, kærlig og indeholder masser af spænding. Jeg synes dog at denne her, har en del mere spænding og drama end den første film, fordi der er en kidnapning med i historien.

Jeg synes, at det er super godt, at de bruger de samme skuespillere i begge film, selvom der er nogle få undtagelser. De sjove brødre, som man møder i den første, er nemlig ikke helt de samme i dette tilfælde. Ole, som blev spillet af Peter Malberg, bliver her spillet af Ole Monty. Da jeg så det, må jeg indrømme, at jeg blev lidt skuffet, fordi jeg rigtig godt kan lide Peter Malberg. Ole Monty endte dog alligevel med at gøre indtryk på mig, da han virkelig formår at være sjov, og det nye brødrepar passer faktisk rigtig fint sammen.

’Næsbygaards arving’ er helt sikkert en brag af en film med en masse musik. Det er især Poul Reichhardt der bidrager til det, ligesom det også var tilfældet i ’Kampen om Næsbygaard’. Den skuespiller, som fik størst betydning for mig, var dog den unge Elise, som er spillet af Sonja Oppenhagen, for hun var virkelig talentfuld! Hun gjorde filmen meget mere realistisk, og hun frembragte bare så mange følelser i mig undervejs, så jeg virkelig nød filmen, på trods af hendes svære situation. Jeg kan kun anbefale, at man får set ’Næsbygaards Arving’, især hvis man kunne lide den første, for jeg var i hvert fald underholdt hele vejen.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


1 thought on ““Næsbygaards arving” på DVD

  1. Pingback: “Krybskytterne på Næsbygaard” på DVD | deungesord.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code