“Næslandet 1 – Legenden om Querqus skjoldet” af Eva Egeskjold

Næslandet

Original titel: Næslandet 1: Legenden om Querqus skjoldet
Forfatter: Eva Egeskjold
Genre: Fantasy
Sider: 345
Forlag: Andersen & Vig 
Udgivelsesdato: 10. juni 2014

DUO 6 stjerner

 

 

 

 

Tak til Andersen & Vig for anmeldereksemplaret

En fortælling om en gammel profeti, som får en ung pige til at drage ud i en verden, hun ikke vidste fandtes.

streg

Resumé

14-årige Oona er vokset op i en lille landsby, Muldnæs, uvidende om den profeti, som for lang tid siden blev spået om hende. Den dag hun gennemgår landets ritualer, bliver hendes liv vendt op og ned. Pludselig kommer der fremmede folk til byen og Oona befinder sig pludselig på en ukendt rejse ud i Næslandet, hvor hun møder skabninger, hun ikke anede fandtes.

streg

Anmeldelse

På den allerførste side får man en fornemmelse af ’Skammerens Datter’. Og man ved, at det bliver godt, hvis en anden bog kan minde om en storsælgende bog fra side et af. Dog minder den ikke kun om ’Skammerens Datter’. På nogle punkter overgår den faktisk! Ja, jeg blev også selv overrasket, for jeg er ellers trofast Lene Kaaberbøl fan. Men nu har hun fundet sin overmand, eller rettere overdame.

Eva Egeskjold har skrevet en fantasy bog, som man ud fra resumeet skulle tro var mere til de yngre, men plottets dybde og Evas skrivestil gør, at bogen sagtens kan læses af ældre også. Plottet bliver stille og roligt til et indviklet spind som kun fanger læseren mere, jo længere ind man kommer i bogen. Karaktererne er vildt forskellige og har hver deres særpræg og evner, hvilket er en unik egenskab at have som forfatter; evnen og tiden til at skabe et så stort univers med så mange detaljer.

En af de andre ting som gør at man ved, at der er lagt op til en god fortælling, er at der i starten af bogen er indtegnet et kort over landet. Det er virkelig med til at løfte fortællingen op på endnu et niveau, for det viser både engagement, men er også med til at gøre bogen mere levende, som ellers i sig selv er meget fængende.

I sig selv er ’Næslandet 1: Legenden om Querqus skjold’ en meget levende bog, som virkelig gør brug og nytte af naturen, og som fanger læseren ind i sit spind på en ny og meget original måde. Derudover så er Eva Egeskjold også mægtig dygtig til at lave cliffhangere og derfor er ’Næslandet 2: Vinterkrigens ofre’ sat på ønskelisten. Derfor får ’Næslandet 1: Legenden om Querqus skjold’ 6 stjerner.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code