“Næslandet 3: Snedkerens hemmelighed” af Eva Egeskjold

Næslandet

Original titel: Næslandet 3: Snedkerens hemmelighed
Forfatter: Eva Egeskjold
Genre: Fantasy
Sider: 432
Forlag: Andersen & Vig
Udgivelsesdato: 14. december 2015

DUO 6 stjerner

 

 

 

Tak til Andersen & Vig for anmeldereksemplaret

Oona drager videre i kampen med sine allierede i den tredje bog i ’Næslandet’ serien og der er lagt op til spænding på forreste række.

streg

Resumé

Dronning Ingaea er død, dræbt af den gift, der var tiltænkt Oona og forræderen er flygtet med Skjoldet. Inden dronningen døde, lykkedes det hende at fortælle Oona den hemmelighed, og hvad hendes rolle i profetien er. Det haster nu med at finde forræderen, før han får overdraget Skjoldet til Lucili, og Oona tager derfor af sted med Sigmon, hans mænd og hendes venner.

streg

Anmeldelse

Det er svært at acceptere, at en fantastisk serie snart er slut, for nu er der kun en bog tilbage i Næslandet serien. Så kan man gå og håbe, at en anden skriver en mindst lige så god fantasy serie, som man så kan kaste sig over, for ellers bliver hverdagen for kedelig for os alle sammen.

Det som næsten er mest uhyggeligt ved den her serie er, at Eva Egeskjold har skrevet et så godt plot sammen, som nu strækker sig over tre sindssygt store bøger. Det er ikke på noget tidspunkt blevet tyndt eller været på afveje, hvilket virkelig er imponerende. Især når man ved, hvor meget der helt præcist sker i hvert kapitel. Til gengæld, så virker historien også langsom, hvilket virkelig får det til at føles som om, man lever sig ind i historiens univers. Det er en rigtig dejlig følelse, og viser tydeligt et godt skabt univers, hvor man som læser kan tilbringe mange hundrede timer. Der er mange små detaljer med også, som gør at man lærer karaktererne bedre at kende, fremfor at der er en problemstilling som bare skal løses.

En af de ting, som har vist tydelig udvikling i ’Snedkerens Hemmelighed’ er Radixfolket. De er stadig de samme grusomme væsener, men de har fået en helt anden form for ondskab over dem; nok svarende til, at de startede ud med at være som orkere i Ringenes Herre og nu er på højde med Sauron. Det er rigtig fedt med sådan en udvikling, især for dem af os, som måske ikke helt har kunne forbinde os med Radixfolket, for nu en bedre forbindelse med dem, fordi at de går over i en anden form for ondskab. De bruger stadig alle delene fra et menneske, men de virker som kløgtige væsener nu, og det appellerer på en helt ny måde. Det er faktisk derfor bogen får 6 stjerner; udviklingen er helt klart er plus, men bogen i sig selv er bare den bedste i serien (indtil videre).

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code