“Nattens Sanger 3 – Følelse” af Christina Bonde

Følelse

Original titel: Følelse
Serie: Nattens Sanger
Forfatter: Christina Bonde
Forlag: Mellemgaard
Genre: Fantasy, serie, ungdomsbog
Sider: 307
Udgivelsesdato: 4. juli 2014

DUO stjerner III

 

 

’Følelse’ oversteg på mange områder mine forventninger, og jeg fik faktisk problemer med at ligge den fra mig.

streg

Resumé

Missionen om at tilintetgøre Hector, og vinde over ondskaben, kan endelig blive sat i gang. Victoria må helt tæt på Hector, for at hun kan bruge sit eneste våben. Sit ophøjede blod. Kun sådan kan hun sikre sejren. Missionen ender dog helt fatalt, og sætter spørgsmålstegn til hele den ophøjede skæbne, som Victoria har. Kan ondskaben overhovedet besejres og hvad var det der gik galt under missionen?

streg

Anmeldelse

Jeg synes virkelig at niveauet er steget, og jeg blev faktisk helt overrasket over, at jeg oplevede at det var svært, at ligge ’Følelse’ fra mig, fordi det ikke rigtig havde været tilfældet ved ’Besat’ og ’Skæbne’. Jeg sad også tilbage med en masse spørgsmål, efter at jeg havde læst den, fordi der bliver opdaget rigtig mange nye ting i slutningen, som jeg synes kunne være spændende, at høre mere om.

Forsiden til ’Følelse’ er også min favorit af dem alle, da der er kommet nogle flotte farver med indover. Derfor er jeg virkelig positiv overrasket og glad for, at jeg har fået læst serien, fordi jeg blev så glad for ’Følelse’, og ikke havde lyst til at sige farvel til Christina Bondes verden i ’Nattens sanger’-serien.

Lucas har også fået en større personlighed, og derfor var det også nemmere at leve sig i universet og kærligheden mellem Lucas og Victoria. Jeg kan også rigtig godt lide Victorias udvikling, og kan bedre genkende mig selv i den person, som hun er her i ’Følelse’. Sproget er ligeså fejlfrit og beskrivende, som det var været tilfældet i ’Besat’ og ’Skæbne’.

Jeg håber da, at vi på et senere tidspunkt kommer til at høre mere til dette univers, og hvad der sker videre herfra, nu hvor Victorias niece også er udset til at blive en af de ophøjede vampyrer. Hvis du kunne lide de to foregående bøger i ’Nattens sanger’-serien, så er jeg overbevist om, at du også vil elske ’Følelse’, som jeg selv endte med at holde rigtig meget af!

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code