“NCIS” sæson 11 på DVD

NCIS

Original titel: NCIS
Skuespillere: Mark Harmon, Michael Weatherly, Pauley Perette og Sean Murray
Spilletid: 16 timer og 22 minutter
Genre: Action, krimi, drama
Filmselskab: 20th Century Fox
Udkom: 15. december 2014

DUO 6 stjerner

 

Fest og farver er altid noget jeg har forbundet NCIS med, mest fordi den rummer så meget, og har så meget at byde på.

streg

Resumé

NCIS står for Naval Criminal Investigation Service, der omhandler flåden, og kriminelle handlinger der har en forbindelse til flåden. Teamet består af tidligere marineinfanterist Leroy ”boss” Jethro Gibbs, Anthony DiNozzo, Timothy ”Tim” McGee, den goth laboratorieassisent Abby Sciuto og obduktionsmedicineren Donald ”Ducky” Mallard.

streg

Anmeldelse

NCIS er en skidegod serie efter min mening. Den har lidt af det hele; De klassiske mordmysterier der skal opklares i hvert afsnit, et knaldgodt team med gode karakterer, en fantastisk laboratorieassistent og to fantastiske obduktionsmedicinere. Det er en serie jeg varmt kan anbefale, hvis du kender til CSI og andre krimi-opklarings serier, så er NCIS lige noget for dig, fordi det er i den samme boldgade, men NCIS er altså toppen af poppen ifølge min mening. Det er ikke kun mordmysterier der skal opklares i hvert afsnit. Der er også en hel masse underplots som foregår i hver sæson, og som kræver at man holder tungen lige i munden, for at kunne holde rede i alt det der sker. De er i gang med sæson 12, så der er masser at tage fat på, hvis du leder efter en ny serie at gå i gang med, så er det eneste jeg har at sige; NCIS!

Jeg har altid været fan af NCIS. Det var min ældre storebror der introducerede mig til serien, og sammen med ham og hans kæreste har vi pløjet os igennem den ene sæson efter den anden, mens jeg har været på weekend hos dem. NCIS er bare en serie der vækker gode minder om tider sammen med dem.

Sæson 11 byder på rigtig mange spændende ting – ting som jeg i starten var så utilfredse med, at jeg havde boykottet serien, fordi jeg var sur over den måde tingene var endt på. Men så fik jeg chancen for at anmelde sæsonen, og tænkte at jeg måske alligevel skulle give min elskede serie en chance til, og mand, hvor er jeg glad for at jeg gjorde det, fordi selvom den starter dårligt ud, så kommer serien med fuld kraft tilbage på sporet, og går lige ind der hvor det er allerbedst. Åh jeg elsker den her serie så meget, den kører rundt med ens følelser, og man sidder hepper på det ene efter det andet, og håber bare at manuskriptforfatterne ikke er alt for hårde.

Sæsonfinalen var ikke som så mange andre, og selvom den ikke efterlader en massiv cliffhanger, elskede jeg stadig afsnittet, for det passede bare rigtig godt ind i en sæson, hvor der allerede var sket så meget, og der var dermed ikke brug for en dramatisk afslutning, alligevel sad jeg lidt til sidst og tænkte ”Var det, det?” og måtte ind og google og lige finde ud hvorfor de lige havde valgt at gøre sådan med det sidste afsnit af sæson 11. Og så forstod jeg det, og blev helt varm om hjertet, på baggrund af den gestus som afsnittet sender.

Som jeg har sagt før så er NCIS bare en must-see serie.

streg

Stine DUOSkrevet af Stine Jørgensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code