“Nørd på Catwalk 3 – Rollemodel” af Holly Smale

Rollemodel

Original titel: Geek Girl – Picture Perfect
Forfatter: Holly Smale
Forlag: Flachs
Genre: Teenagerbog, serie
Sider: 406
Oversætter: Trine Bech
Udgivelsesdato: 30. marts 2015

DUO stjerner III

 

 


Efter lang tids venten, er tredje bind i ’Nørd på Catwalk’-serien endelig blevet oversat. ’Rollemodel’ holder samme niveau, og var en virkelig interessant historie med masser af små facts undervejs, som jeg var helt vild med.

streg

Resumé

Harriet Manners skal meget pludseligt flytte med sin familie til New York i et halvt år, da hendes far har fået arbejde der. Men at være model i ”The Big Apple” er langt mere vanskeligt, end hun nogen sinde havde forestillet sig. For hvordan bliver man et brand? Hvordan sikrer man sig at man bliver husket? Og da en fyr som ikke er hendes kæreste, begynder at flirte med hende, er hun helt ude på glatis.

streg

Anmeldelse

Jeg er virkelig glad for denne serie, og er blevet mere glad for den med tiden. Den tager ingen tid for mig at læse, selvom det ikke ligefrem er en lille bog. Jeg synes det er super fedt med alle de små facts, som man får efterhånden som man læser om forskellige ting i bogen, for på den måde lærer jeg faktisk noget ved at læse den.

Harriet Manners er også en super dejlig karakter, men masser af personlighed og helt sin egen. Hun er meget forfriskende, fordi hun ikke er den typiske populære pige, men derimod det modsatte på trods af at hun er model. Jeg synes også Wilbur karakteren er virkelig herlig, og jeg kan ikke lade være med at smile og grine af hans måde at gøre tingene på.

Det er også fedt, at kapitlerne er så korte, for jeg føler at det går meget hurtigt med at læse den og finde ud af hvad der sker efterfølgende. Det gør dog også, at det er en kamp at ligge den fra mig, da jeg hele tiden siger til mig selv: ”bare lige et kapitel mere”, og før jeg har set mig om, er der gået en time.

Der er en fjerde bog i ’Nørd på Catwalk’-serien, men hvornår den bliver oversat til dansk, ved jeg desværre ikke. Jeg håber dog at det er planen, at den skal oversættes, da ’Rollemodel’ efterlader én med blandende følelser, og jeg vil virkelig gerne vide hvad Harriets næste skridt er.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code