“Nomade 44” af Karen Robards

Nomade 44

Original titel: The Ultimatum
Forfatter: Karen Robards

Genre: Ungdomsbog
Oversat af: Rasmus Hastrup
Sider: 298
Forlag: Flamingo
Udgivelsesdato: 12. april 2019

duo 4½

 

 

 

 

Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret.

Da jeg først kom i gang med at læse ‘Nomade 44’ gik det bare derudaf. Bogen indeholder en hel del af alt det, jeg godt kan lide.

streg

Resumé

Bianca har altid vidst, at hun ikke er som alle andre. I stedet for at lave pigeting, blev hun undervist i kampsport, lærte at skille våben ad og tog med sin far på missioner, som ikke altid var lige lovlige. I et sidste kup som slet ikke går som det skulle, tvinges Bianca til at starte forfra, nu uden sin far. Hun åbner en lovlig forretning, hvor hun hjælper andre med at passe på sine dyrebare ting. Men fortiden ville ikke slippe hende, og hun tvinges til at stjæle noget tilbage igen. Efterretningstjenesten som længe har været på sporet af hendes far, tror ikke han er død og vil gøre alt for at lokke ham frem. Derfor finder Bianca igen behov for alle sine evner for at klare ærterne og finde ud af, hvad der egentligt er sket i fortiden.

streg

Anmeldelse

Da jeg først kom rigtig i gang med at læse ’Nomade 44’, blev jeg faktisk ret hurtigt fanget. Bogen er ikke så lang og den er egentlig skrevet i et let sprog, selvom at det er et ret hurtigt tempo og en masse ting, som jeg måske ikke lige helt forstod, fordi det er bestemt ikke en del af min hverdag, men det fungerede alt sammen. Bogen indeholder en del elementer, som jeg egentligt er ret vild med – vi har kærlighed, venskaber, spænding, missioner som indeholder lidt lyssky forretning, hemmeligheder i form af en fortid og agenter, som også kører deres helt eget spil.

Bianca er jeg nok ikke kommet helt ind under huden på endnu. Der er sket ret meget for hende i livet, som jeg ikke tænker, hun overhovedet får bearbejdet. Så for mig bliver det måske en lille smule overfladisk alt det med hende. Men hun er helt sikkert bad ass og klarer sig ud af en masse forfærdelige situationer, hvor hun fortsat også har en smule humor i det hele og jeg håber, at man får lov til at komme endnu dybere ind i hende og hendes følelser, selvom at jeg ved, at det ikke er det hendes karakteretype gør alt for meget i.

Det er en anderledes læseoplevelse, end jeg plejer at have med denne genre med en masse kup og svindelnumre. Men det var en positiv oplevelse, fordi jeg synes at ’Nomade 44’ har en masse potentiale og jeg glæder mig til at læse videre i denne serie for at se, hvordan det skal gå for Bianca fra nu af.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code