“Nørd på Catwalk” af Holly Smale

Nørd på Catwalk

Original titel: Geek Girl
Forfatter: Holly Smale
Forlag: Flachs
Genre: Teenagerbog, serie
Sider: 397
Oversætter: Trine Bech
Udgivelsesdato: 17. maj 2013

DUO stjerner III

 

 


’Nørd på Catwalk’ er en sød, hyggelig og ikke mindst lærerig bog, som jeg nød i fulde drag.

streg

Resumé

Harriet Manners er en 15 årig pige, som ved en masse om alt muligt. Hun er det, som skolens elever kalder nørd, men hun ved ikke hvorfor de andre i skolen ikke kan lide hende. En dag får hun muligheden for at blive en helt anden. I forsøget på, at få andre til at lide hende, griber hun chancen, selvom hun må lyve omkring det. Men er det muligt, at Harriet kan forvandle sig fra nørd til babe?

streg

Anmeldelse

Hovedpersonen Harriet er en pige, som er vant til at gemme sig for omverdenen, hvis hun får opmærksomhed. Hun er anderledes end alle de andre, for hun ved en masse ting, som de fleste ikke aner noget om. Jeg kan faktisk rigtig godt lide hende, og synes da at det er en ekstra bonus, at jeg får en masse viden, som jeg ellers ikke havde haft.

Jeg synes dog, at det er ærgerligt at hun føler sig nødsaget til at lyve overfor i hvert fald hendes bedste veninde, fordi hun overtager venindes drøm. På en måde kan jeg godt forstå hende, da hun ikke ønsker at gøre veninden ked af det, men jeg går selv meget ind for ærlighed. Hun lærer dog af sine fejl.

’Nørd på Catwalk’ er en rigtig sød historie, som jeg virkelig nød at læse, selvom egentlig ikke er i målgruppen. Målgruppen til bogen er piger i alderen 12 til 18 vil jeg tro, men for mig, gjorde det ikke den store forskel, og jeg blev virkelig underholdt. Jeg tog mig selv i flere gange, hvor jeg sad og grinede over noget der skete.

Jeg kan også virkelig godt lide forsiden, som passer rigtig godt til historien. Inde i bogen, står der også et stykke omkring forfatteren, Holly Smale, så jeg følte faktisk, at jeg lærte hende lidt kende, inden jeg gik i gang med at læse hendes bog. Men jeg kan i hvert fald varmt anbefale at læse bogen, og man behøver bestemt ikke være nørd for det. Der er masser af kærlighed til stede i bogen, og ikke mindst læring. Den næste i serien skulle gerne udkomme den 12. marts, og jeg har helt sikkert planer om at læse den!   

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code