“Novicen” af Trudi Canavan

Novicen

Titel: Novicen
Original titel: The Novice
Forfatter: Trudi Canavan
Serie: De Sorte Troldmænd 2
Oversat af: Bjarne Skovlund
Sider: 512
Forlag: Tellerup
Udkom: 8. oktober 2012

DUO stjerner III

 

 


Andet bind i ‘De sorte troldmænd’ holdt mig fanget fra start til slut, og jeg lagde den dårligt nok fra mig, da jeg først havde fået fingrene i den.

streg

Resumé

Sonea starter som novice på troldmandsakademiet, sammen med alle de andre aspirerende troldmænd fra adelen. Der går ikke længe før Sonea allerede har fået en ærkefjende i drengen Regin, som plager hende dag ud og dag ind. Sonea har ingen venner, for Regin har vendt alle i mod hende, og hun føler sig meget ensom.

Samtidig må Sonea holde hemmeligt Oldermand Akkarains sande natur for resten af troldmandslavet, men da det hele tager en uventet og katastrofal drejning ændres alt.

streg

Anmeldelse

Jeg var ivrig efter at få fingrene i andet bind, og ligeså snart jeg havde bogen foran mig, kunne jeg ikke lade være med at læse videre. Jeg hungrede efter mere om Sonea og hendes liv på akademiet, og hvordan hendes kraft voksede dag for dag.

I andet bind er skiftet mellem synsvinkler mere udbredt, specielt da Dannyl drager afsted fra akademiet og en del af historien fortælles væk fra Sonea og alle andre, som jeg blev bekendt med i første bog. Afsnittene fra Dannyls vinkel fortalte ikke meget om hvordan det gik med Sonea. Dog er hans del alligevel en vigtig del i historien, og jeg forestår udmærket forfatterens tilgang til at få al den nødvendige viden formidlet til læseren, så handlingen er sammenhængen. Afsnittene er også rimeligvis korte, så man når aldrig at blive helt træt af den pågældende person, før man skifter til en anden synsvinkel.
Afsnittene fra de andre troldmænd giver også et godt indblik i de voksne troldmænds liv, og ikke bare en novices skolegang.

En ting jeg klart savnede i andet bind var Cery. Han var en stor del af første bog, og jeg kunne godt lide hans karakter, derfor var jeg lidt skuffet over hvor lidt han var med i denne fortsættelse. Selvfølgelig kan han ikke spille nogen stor rolle i denne del af handlingen, men jeg savnede ham og blev en anelse skuffet over hans manglende tilstedeværelse.

Det egentlige handlingsforløb i bogen, minder igen rigtig meget om Tamora Pierces serie om Alanna, der havde en fjende som gjorde livet surt for hende. Akkurat det samme er det med Sonea, som har fået en endnu værre fjende, der ingen grænser har for sine skarnstreger.

Men jeg kommer ikke uden om at det kun tog mig 2 dage at færdiggøre denne bog, og det betyder jo næsten altid at bogen er fangende og spændende. Der er aldrig nogle tørre passager eller kedelige beskrivelser, der er liv i handlingen hele vejen igennem, og det er det der gør hele forskellen. Hvis du var vild med den første bog om Sonea, vil du elske denne endnu mere!

streg

Stine DUOSkrevet af Stine Jørgensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code