“Now You See Me 2” i biografen

Now you see me 2

Original titel: Now You See Me 2
Genre: Action, thriller
Spilletid: 2 timer og 8 minutter
Biografpremiere: 16. juni 2016
Skuespillere: Mark Ruffalo, Jesse Eisenberg og Woody Harrelson
Filmselskab: Nordisk Film

DUO stjerner III

 

 

Der var høje forventninger efter en formidabel etter, og heldigvis kunne toeren indfri disse, på trods af at midterstykket var lidt langt.


streg

Resumé 

Efter at have levet under jorden i 1 år, fordi de fire ryttere blev eftersøgt efter deres afslørende og kriminelle shows, er ventetiden endelig slut. Den hemmelige organisation giver dem en ny opgave, som består af at afsløre en, som misbruger folks privatliv. Da missionen endelig skal udføres, viser det sig at være en fælde. De får et tilbud af manden bag fælden, som vil rense dem, men til gengæld skal de udføre et farligt stunt på hans vegne.

streg

Anmeldelse 

Scenen er sat, vi sidder med spænding og venter, og så går der ellers ikke mange minutter før det første store show kører hen over skærmen. Der er fart på og man skal holde tungen lige i munden, for at kunne følge med i det høje tempo og ikke misse noget. Det er virkelig noget, som jeg elsker ved en film – jeg er fanget fra start, fordi actionen er helt i højsædet.

Men så efter at det første store show er løbet af staben, så kommer der et ret langt midterstykke, hvor man får en masse forklaringer og som bygger op til et fænomenal afslutningsshow, som jeg var slået helt omkuld af. Filmen er skruet virkelig godt sammen, og jeg skal helt sikkert se den igen, da der uden tvivl vil være ting, som jeg overså her den første gang, fordi der sker så meget på en gang meget af tiden. Jeg var virkelig imponeret helt fra de forskellige sets til filmningen og de flotte omgivelser, som filmen tager en med til.

Der var ikke en af skuespillerne, som skuffede mig. Alle levede virkelig op til mine forventninger og jeg elskede at der var mange af de samme skuespillere med som i ’Now You See Me’. Der var kun en forskel, som var Henley, spillet af Isla Fisher, der har forladt de fire ryttere. Dette betød, at vi blev præsenteret for en ny kvindelig rytter, som hedder Lula, spillet af Lizzy Caplan. Da jeg først hørte at Henley ikke længere ville være med i filmen, blev jeg egentlig meget trist, fordi jeg kan virkelig godt lide skuespilleren Isla Fisher. Men Lizzy Fisher gjorde det virkelig godt, hvis ikke bedre. Hun var sjov og gav de fire ryttere en helt anden kemi og stemning.

Af de andre skuespiller er det især værd at nævne Mark Ruffalo og Morgan Frreman. Man kom tættere på Dylan Rhodes’ rolle i handlingen med the Eye og det, som skete med hans far dengang. Morgan Freeman gjorde det også utrolig godt og han kom også rigtig meget med i denne film og er med til at give os nogle overraskelser. ’Now you See Me2’ bærer meget præg af at have en masse talentfulde skuespillere, som virkelig holder hele filmen oppe. En film vi begge kan anbefale man skal se.

streg

AM DUOj

 

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen og Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code