“Odinsbarn” af Siri Pettersen

Odinsbarn

Titel: Odinsbarn
Forfatter: Siri Pettersen
Serie: Ravneringene
Oversat af: Rolf Stavnem
Genre: Fantasy
Forlag: Høst & Søn
Sider: 574
Udgivelsesdato: 13. maj 2016

DUO stjerner III

 

 

 

 

’Odinsbarn’ er den første del af triologien ’Ravneringene’, og den har fået mig til at ønske, at det snart bliver efterår, hvor 2’eren udkommer. Den er spændende, tidrelevant og meget svær at slippe!

s

Resumé

Hirka er vokset op på landevejen, men siden hun var ni har hun boet i den lille landsby Elveroa i fred og ro og venskabelig kamp mod sin nemesis Rime An-Elderin. Men hun skiller sig ud fra mængden, og det bliver mere tydeligt, jo ældre hun bliver. Hun mangler nemlig halen, som alle andre har. Nu er hun 15 år, og hun skal til Ritualet, som alle andre 15-årige. Men hun er IKKE som alle andre 15-årige, og snart må hun flygte for sit liv med Rådets professionelle dræbere ’Kolkagga’ i hælene.

s

Anmeldelse

Jeg havde længe hørt hvisken og tisken på nettet om den nye bog ’Odinsbarn’ og alle, der havde læst den, var helt ekstatiske. Derfor må jeg indrømme, at jeg havde skyhøje forventninger til bogen. Men det tog mig lidt tid at komme ordentligt i gang med den, for den starter virkelig ’in medias res’, altså midt i handlingen, og historien stopper aldrig op for at forklare den verden, vi befinder os i. Det er ret irriterende, for der er virkelig meget, der bør blive forklaret. For eksempel fandt jeg aldrig ud af, hvad for nogle størrelser alle personerne i bogen er – der falder en let hentydning til, at de er jætter, men det sker kun en enkelt gang, og i en så let tone, at det let vil kunne misforstås. Det eneste man ved med sikkerhed er, at de har haler. Altså bortset fra hovedpersonen Hirka, der er mennskr/odinsbarn/menneske. Derfor havde jeg lidt svært ved at følge med helt frem til omkring de 100 sider, for der var så meget nyt, man næsten selv skulle gætte sig til.

Hirka er en meget sjov og god hovedperson efter min mening. Jeg synes virkelig, at hun minder om Lyra fra Det Gyldne Kompas, som også er sjov, drenget og modig. Hirka passer fint ind som fantasy-bogs-heltinde, fordi hun lige netop ikke passer ind i bogens verden. Andre vigtige personer er Rime An-Elderin og Urd Vanfarinn. De har deres helt egne kapitler, hvor historien bliver fortalt fra deres synspunkt. Det fungerer rigtig godt, for det er altså godt at se verden fra et andet perspektiv end udelukkende heltindens.

’Odinsbarn’ er en ret klassisk fantasy-fortælling. Der er helten og hendes sidekick, skurken, de vise mennesker og så videre. Jeg tror, du ved, hvad jeg mener. Jeg kunne måske godt have tænkt mig, at der var et lidt mere bredt karakterfelt, især når bogen nu er udgivet i 2016, hvor man i mange bøger er begyndt at have alle mulige slags skæve, sjove og finurlige karakterer med. Jeg er ret sikker på, at det ville have gjort bogen endnu mere karakteristisk.

Selvom der selvfølgelig var passager hvor jeg følte, at tempoet var for langsomt, synes jeg faktisk at ’Odinsbarn’ var ret fængende. Da jeg begyndte, var jeg bange for, at det var en helt klassisk opbygget historie, som jeg kunne forudsige, men der tog jeg fejl. Der kommer nogle vilde plottwists, og især på de sidste 200 sider kunne jeg slet ikke slippe bogen. Selv når jeg lagde den fra mig, var jeg stadig inde i Hirkas verden, og jah… Det var heller ikke mange minutter, jeg havde lyst til at være væk fra bogen.

Det, jeg synes står stærkest, nu når jeg er færdig med bogen, er hvor relevant den er i dag. Det kan godt være, at historien foregår i en helt anden tid og verden, men der er så mange emner, som man kan relatere til, både som teenager og emner, man kan se, at der bliver diskuteret i verden. Ikke at passe ind, fremmedhad, kærlighed og skyldfølelse er nogle af de emner, som Siri Pettersen skriver om. Jeg havde ikke troet, at det kunne lykkedes så godt, at få emner, der er så relevante ind i en fortælling der sandsynligvis foregår i vikingtiden, men wauv, igen var det mig, der tog fejl!

’Odinsbarn’ er første del af triologien ’Ravneringene’, så naturligvis ender den med en cliffhanger, og jeg kan ikke rigtigt vente til efteråret, hvor den næste kommer ud. Iiirk, det bliver spændende!

Jeg synes, at man sagtens kan læse ’Odinsbarn’ fra 11-12-års alderen, men det er ikke ensbetydende med, at den heller ikke kan læses af ’ældre unge’. Jeg vil heller ikke sige, at det kun er en bog, der kan læses af fantasy-elskere. Jeg læser for eksempel ikke særligt meget fantasy længere, men jeg var altså ret vild med denne her bog! Det eneste er, at det altså er en godt tyk bog, og modsat mange andre nye ungdomsbøger så er linjerne tætte – der er meget at læse! Men når det er en god historie, er det helt i orden, at den fylder mange ord og sider, og ’Odinsbarn’ er en af dem.

s

Skrevet af Frida Toudal


1 thought on ““Odinsbarn” af Siri Pettersen

  1. Pingback: Odinsbarn af Siri Pettersen – AmaDittobooks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code