“Ondvinter” af Anders Björkelid



Titel: Ondvinter
Forfatter: Anders Björkelid
Sidetal: 295
Udgivelsesår: 2011
Forlag: Politikens Forlag
DUO stjerner 4

 

 

 

 

Det er fantasy, men det er ikke fantasy som vi kender det

streg

Resumé

Vi befinder vi os i et fiktivt fantasy-lignende univers, hvor vi møder de tæt forbundne tvillinger Wulf og Sunia, og med det samme hvirvles ind i deres verden, og hvad den har at byde på af overnaturlige eksistenser og hændelser. Tvillingerne bor med deres far i udkanten af en landsby, et sted der godt kunne minde om Skandinavien tilbage i vikingetiden. De ved godt, at de ser anderledes ud end de fleste andre i landsbyen, men egentlig tror de, at de er ganske almindelige. Lige indtil en dag de møder en vætte i skoven, der kommer med en skræmmende spådom – og da kulden trænger sig ind på byen, og de sagnomspundne galgemænd begynder at vise sig i området, er Wulf og Sunia klar over, at noget er helt galt – og at vættens uhyggelige spådom vil gå i opfyldelse.

Wulf og Sunia må flygte fra deres barndomshjem, og er nu på vej ud i et mægtigt, frygtindgydende eventyr, der ikke blot skal lære dem om den verden de færdes i, hvad den er og engang var, men også hvem de selv er. Og det skal vise sig, at de er andet og meget mere, end de nogensinde havde troet. I takt med at de lærer om deres kultur på godt og ondt, bliver enkelte spørgsmål besvaret, mens langt flere tager form. Hvorfor er galgemændene efter dem? Er den frygtede Ondvinter virkelig vågnet igen – og i så fald, hvad varsler den? Og hvilken rolle spiller de selv i alt dette?

streg

Anmeldelse

Først og fremmest er de et uendeligt spændende univers, vi pludselig befinder os i, i Ondvinter. Det er fantasy, men det er ikke fantasy som vi kender det. Enkelte steder er Ondvinter beskrevet som nordisk fantasy, hvilket jeg synes er en ret passende beskrivelse – i stedet for at opfinde en helt ny verden, tages der udgangspunkt i det miljø vi selv kender, og tilføjes derfor et touch af noget realistisk, der helt bestemt er positivt. Men selvom miljøet er originalt og uforudsigeligt, og dermed et godt førstehåndsindtryk, var der nogle ting der lige fra starten af irriterede mig.

Anders Björkelid har valgt, eftersom tvillingerne er så tæt knyttede, at bruge en vi-fortællerform, hvilket ærligt talt forvirrer mig utrolig meget, og rent teknisk vil jeg vove at påstå, at den ikke fungerer særlig godt. Den opgives dog et stykke inde i bogen, hvor Sunia overtager fortællerrollen. Foruden den forvirrende fortællerform, er jeg ikke særlig gladfor de sproglige virkemidler – eller mangel på samme. Dialogerne er ikke så virkelighedstro, så det ender med at Sunia og Wulf, på trods af at de er 14-15 år, taler gammeldags og lettere påtaget. Sproget generelt er heller ikke særlig fængende, især fordi der slet ikke bliver brugt ”show it, don’t tell it”-teknikken – vi får ofte direkte at vide hvad Sunia og Wulf føler, i stedet for at det beskrives for os.

Noget jeg til gengæld er virkelig pjattet med, er miljøbeskrivelserne – og verdenen generelt, som før nævnt. Miljøbeskrivelserne er ret fantastiske, og så er jeg vild med associationerne til nordisk mytologi, at Ondvinteren symboliserer asatroens fimbulvinter, der varsler ragnaroks komme. For noget, der også er godt ved Ondvinter, er opbygningen mod noget grusomt og uundgåeligt, som man kan fornemme kommer – måske ikke i denne bog, men så om ikke andet i en af de kommende.

Jeg fristes til at bedømme bogens målgruppe til de 12-15 årige, som lige er nogle år yngre end jeg selv, og det er måske derfor jeg irriteres over fortælleform og påtagede replikker. Fokuserer man på selve plottet, personerne og deres interaktioner, er Ondvinter en ret fantastisk fortælling. Dog synes jeg i det hele taget ikke, at man kommer helt i dybden, hverken med bogen som helhed eller med personerne, især bipersonerne, der er virkelig tamme. Ligeledes sidder man tilbage med en del ubesvarede spørgsmål – men det kan jo nemt være, at de først besvares i de kommende bøger.

På trods af min lidt ambivalente holdning til Ondvinter, glæder jeg mig til at læse de kommende bøger i serien. Idéen bag bogen er intet mindre end genial, om end den ikke fungerer så godt i praksis, som den fortjener.

streg

Emi DUO

Skrevet af Emilie Bregendahl


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code