“One” af Sarah Crossan

One

Titel: One
Forfatter: Sarah Crossan
Oversat af: Lea Carlsen Ejsing
Genre: Ungdomsbog, digte
Forlag: Politikens forlag
Sider: 376
Udgivelsesdato: 18. marts 2016

DUO stjerner III

 

 

 

 

’One’ er en one-of-a-kind bog. Du har helt sikkert aldrig læst noget som den, så det er heldigt, at den også er rigtig god!

s

Resumé

Søstrene Grace og Tippi er født som siamesiske tvillinger og bruger hvert sekund af deres liv sammen. På trods af det, er de meget forskellige: Tippi er udadvendt og optager meget plads ved siden af generte og stille Grace. Før i tiden er pigerne blevet hjemmeskolet for at slippe for alle kommentarerne og mobberierne, men det holder familiens økonomi ikke til længere. Tippi og Grace er nødt til at gå i almindelig skole ligesom alle andre for første gang i deres liv. Det vender op og ned på deres verden, men det er ikke det eneste: Grace bliver ramt af en hjertesygdom, og den eneste mulighed for at nogen af dem overlever er adskillelse.

s

Anmeldelse

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, før jeg begyndte på ’One’. Det er ret svært at skrive om noget, som man aldrig har prøvet, og jeg tror ikke, at Sarah Crossan har prøvet at være siamesisk tvilling. Jeg havde i hvert fald ikke forventet, at jeg ville åbne bogen og finde digte i stedet for kapitler. Og jeg havde heller ikke forventet, at jeg ville leve mig så meget ind i bogen, som jeg gjorde.

Det var ret intenst at læse ’One’, og jeg ved faktisk ikke helt hvorfor. Jeg læste den i ét stræk (hvilket er muligt, for den har ikke særligt mange ord), og det var som om jeg trådte ind i en anden verden, som jeg først blev lukket ud af på sidste side. Måske er det fordi, at bogen består af digte, der beskriver følelserne bedre end almindelig tekst, eller også er det bare fordi Sarah Crossan er en helt fantastisk forfatter. Det er nok lidt begge dele. I hvert fald var den en ret stor oplevelse, for hele vejen igennem bogen føltes det virkelig som om jeg var Grace, og jeg græd med hende til sidst. Det var ret vildt…!

Selvom historiens ”layout” er digte, der gør fortællingen langt mere intens, så kan jeg stadig ikke rigtigt blive enig med mig selv, om jeg synes det nu er en god idé. For jeg vil egentlig også rigtig gerne læse Graces historie som en rigtig roman – der var næsten for lidt!

Grace og hendes historie er helt klart noget, som man kan relatere til. Hun snakker meget om, hvad det vil sige at være sig selv, og jeg synes faktisk at den del af historien er ret inspirerende. Fordi hun hænger sammen med sin søster, er hun og Tippi ofte betragtet som én person, men det er langt fra sandheden, for de er meget forskellige. Hun fortæller også om, at Tippi altid er den, der tager ordet, og at hun også gerne vil være den, der taler. Og så fortæller hun om, at hun slet ikke har lyst til at skilles fra sin søster, selvom alle siger, at det da må være det værste i verden at være siamesiske tvillinger. Men som hun selv siger: ”Her er vi. Og vi er i live. Er det ikke vidunderligt? At vi to overhovedet er her. ” Jeg synes i det hele taget, at Grace er en meget inspirerende hovedperson, der i den grad sætter tingene i perspektiv.

Jeg er ret glad for, at jeg kom til at læse ’One’. Det er ikke en bog, jeg normalt ville vælge, men den beviser da, at det er godt at prøve noget nyt! Jeg synes helt klart, at det vil være værd at give den en chance.

s

Skrevet af Frida Toudal


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code