“Outlander: Guldsmed i rav” af Diana Gabaldon

Outlander

Original titel: Outlander: Dragonfl in Amber
Forfatter: Diana Gabaldon
Serie: Outlander
Oversat af: Henrik Enemark Sørensen
Genre: Science fiktion, historisk kærlighedsroman
Sider: 936
Forlag: Gyldendal
Udkom: 7. oktober 2016

DUO stjerner III

 

Fortsættelsen af serien ’Outlander’ var super godt strikket sammen. Jeg elskede at få lov til at besøge Claire og Jamie igen, og var vild med alle de forskellige kultur indtryk man fik.

streg

Resumé

Claires magiske rejse fortsætter sammen med Jamie, hvor de er nødt til at tage til Frankrig. Her bliver de blandet ind i alle intrigerne som foregår ved hoffet og kommer ud for en masse udfordringer. De prøver nemlig at redde slagets gang i form af at ændre på historien. I denne kamp kommer de langt omkring – men kan det overhovedet lade sig gøre og hvilke konsekvenser kan det få?

streg

Anmeldelse

Da jeg læste ’Den engelske kvinde’, tænkte jeg, at det var utroligt at bogen alligevel var så tyk, som den var. Der skete selvfølgelig en masse i bogen. Derfor blev jeg også meget overrasket, da jeg modtog ’Guldsmed i rav’, fordi dette var godt nok noget af en moppedreng. Derfor skulle jeg lige samle mig lidt mod til, før jeg følte at jeg kunne gå i gang med den. Men efter jeg kom i gang igen, var det virkelig dejligt at komme tilbage ind i Claire og Jamies verden i Skotland.

Jeg er fortsat meget vild med historiske romaner, og især når det handler om kærlighed. Derudover kan jeg også rigtig godt lide de historiske begivenheder i bogen. Det er ikke fordi jeg har vildt meget forstand på dette, men jeg synes at det er rigtig spændende. Igennem bogen tænker jeg på, hvor meget tid der skal bruges på at efterforske det hele, som finder sted i bogen. Det hele var utrolig gennemtænkt og der kan tydelig mærkes, hvor meget tid der er lagt i det. Dette følte jeg var meget imponerede.

Jeg er fortsat virkelig vild med forholdet mellem Claire og Jamie. I ’Guldsmed i rav’ følte jeg, at jeg kom endnu tættere på dem, end hvad jeg gjorde i ’Den engelske kvinde’. Det som jeg også rigtig godt kan lide er, at de oplever nogle virkelig hårde ting i gennem historien og står overfor nogle umulige udfordringer engang imellem, men alligevel i hver situation kan man tydelig mærke kærligheden imellem dem og alt det, som de ville gøre for hinanden.

En ting som gjorde at ’Guldsmed i rav’ blev lige ekstra lang, i mere end side antal, var at jeg følte at den indeholdte meget politisk snak angående krigen, som de gennemgår. Det gjorde selvfølgelig at spændingen blev øget, men der var mange forskellige navne, som nogle gange gjorde det besværligt at følge med i. Jeg synes helt sikkert at det var mest spændende, når man fik lov til at følge Claire og Jamie i deres kamp for hinanden og deres forhold. Oven i dette var der også et vildt godt twist med, at de befandt sig i Frankrig og at man derfor fik lov til at se mere til deres kultur dengang.  

Alt i alt synes jeg at ’Guldsmed i rav’ var super god, på trods af at den godt kunne føles lang til tider. Jeg glæder mig og er utrolig spændt på, hvad der kommer til at ske for Claire og Jamie i fortsættelsen af serien og hvordan forfatteren kan få det hele strikket sammen, så man kan få lov til at møde mere af den verden og hovedpersonerne i den.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code