Tak til Tellerup for anmeldereksemplaret
Resumé
Lucas, Ron og Theodor er blevet genforenet med Cassandra, og de starter ud med et bart, da det skal bekæmpe deres fjender. Panteons prøve er lige om hjørnet. Men inden må Lucas og de andre tage tilbage til Zonen og blive genforenet med Mehmet og Julia. De er nemlig endt i deres egne farer på jagt efter sandheden. Alt imens søger englen Saida og hendes følgesvende deres egne mysterier i det mørkeste dyb, nemlig Empyrias underverden. Hun kæmper en stor kamp for at holde den røde engle i skak, men ved at tage det mørkeste sted, får det den kun til at blomstre.
Anmeldelse
Så kom jeg tilbage i denne fantastiske verden. Jeg elsker virkelig, at forfatteren kender sin læser. Det er en bog i en serie, hvor der sker rigtig meget, og der går et stykke tid før fortsættelsen kommer, så jeg kunne ikke huske hele handlingen, men forfatteren klarer dette, ved at give os et lille resumé over, hvor langt er vi kommet. Dette betyder også, at man kommer i den helt rigtig stemning, hvilket er fantastisk, fordi man kommer tilbage og husker ”Nårh ja, det skete jo”, og det giver en rigtig stor lyst til at læse videre i serien. Jeg er meget imponeret over Boris Hansen skrivestil og universet, som han har fået lavet. Det er virkelig fængslende.
Jeg kan rigtig godt lide opbygning af handlingen og universet. Vi er delt lidt op, hvor vi følger Lucas og hans venner, som nu har fundet Cassandra, og skal finde ud af, hvad de nu skal gøre. Derudover har vi vennerne Mehmet og Julia, som er blevet tilbage, som også kommer til at kæmpe, og hvor vi også får afsløringer fra den verden. Til sidst har vi englene, som søger svarene under jorden. Dette synes jeg fungerer rigtig godt, fordi at det holder spændingen oppe og gjorde, at bogens sider blev vendt utrolig hurtigt. Universet er beskrevet, så man kan følge med, og jeg følte det var letlæseligt, selvom man egentligt skal have styr på mange forskellige ting.
Jeg kan fortsat rigtig godt lide de personer, som vi følger. De er interessante på hver deres måde. Vi kommer lidt tættere på nogle af personerne i denne bog, som jeg synes er rigtig fedt. Særligt Mehmet og Julia, hvor vi får et indblik i deres verden og hvad de kommer ud for. Men vi får også lidt af Cassandras forhistorie, som jeg synes er rigtig godt, fordi hun er en karakter, som vi ikke helt er kommet så tæt på, og det gør vi nu. Så kan jeg også godt lide, at forfatteren laver spørgsmål til, hvad vi får fortalt og om vi kan stole på det.
Jeg glæder mig rigtig meget til at læse videre i Panteons prøve del 2. Det bliver rigtig interessant at se, hvor forfatteren tager historien og universet hen. Jeg kan rigtig godt lide, at vi i bogen bevæger os så vildt omkring i universet, så det føles som om, at vi kommer et nyt sted hen hver gang.
Skrevet af Marie Lorentzen