“Panteons prøve” del 2 af Boris Hansen

Panteon del 2

Original titel: Panteons prøve del 2
Serie: Panteon-sagaen

Forfatter: Boris Hansen
Genre: Fantasy
Sider: 410
Forlag: Tellerup
Udgivelsesdato: 1. maj 2018

DUO stjerner III

 

 

 

 

Tak til Tellerup for anmeldereksemplaret

’Panteons prøve’ er virkelig god. Bogen bliver lige taget et spadestik dybere, og jeg spændt på, hvad der kommer til at ske nu, efter den slutning Boris Hansen har givet os.

streg

Resumé

Panteons prøve er lige om hjørnet. Alle efterkommerne samles for at stå overfor hinanden og kæmpe i Empyria. Ligeledes samles guderne og englene for at se udfaldet. Bagefter vil alting ændres. Lucas og hans venner er også på vej, men inden er de komme tilbage til Zonen, for at gruppen kan blive samlet. Tidsforskydningen har betydet, at Mehmet, Julia og de andre er blevet fanget af et mysterium, som finder sted i storbyens undergrund, og som kommer til at have betydning for dem alle. Ligeledes finder Saida svar på nogle store hemmeligheder, som nu skal se dagens lys. 

streg

Anmeldelse

Jeg var meget høj på at skulle læse videre i serien, fordi del 1 af ’Panteons prøve’ var lige i min erindring, så det var super fedt, og eftersom at der var ikke særlig mange dage tilbage til prøven, så jeg var rigtig spændt på, hvad der ville komme til at ske. Jeg havde så dog overhovedet ikke forventet, at vi ville få den afslutning på bogen, som Boris Hansen giver os. Det kan han næsten heller ikke være bekendt, men hvor søren hvor er det godt skrevet. Det er virkelig en god skrivestil, som er meget fængslende og gjorde, at jeg næsten ikke kunne lægge bogen fra mig.

Der sker virkelig meget, og lige pludselig skete det på én gang. Vi følger fortsat de forskellige personer, som man har lært at elske, og da det hele virkelig spidser til, fulgte vi næsten en ny for hvert nyt afsnit. Det fungerede rigtig godt, og det øgede kun til spændingsniveauet. Igen er vi også i de forskellige verdener, selvom at her i den sidste bog, begyndte linjerne at blive udvisket, og de to verdener blev snoet mere ind i hinanden. De forskellige grupper kom også til at mødes til sidst, hvilket jeg synes var meget naturligt.

Jeg er meget spændt på, hvad der kommer til at ske nu, fordi afslutningen af bogen var på en måde meget åben, og jeg glæder mig til at se, hvordan Boris Hansen vil bringe den videre. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver rigtig godt, fordi han indtil nu har kunne opdigte nogle spændende situationer og et interessant univers, med en masse gode dele fra forskellige verdner.

Det er også lige præcis derfor, at jeg kan anbefale, at man tager fat i hans bøger, fordi jeg føler, at de bringer noget godt, interessant og unikt med sig.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code