Resumé
Quentin (Q) er en klog og loyal ven, der er romantisk anlagt. Han går på sit sidste år på High School, og tror på at alle får et mirakel i livet. Hans mirakel var da Margo flyttede ind i på hans vej, da de var ni. Hun opsøger ethvert mysterium, mens han er forsigtig og tilbageholdende. Deres forskellighed har gjort at de gled fra hinanden, men en aften har Margo brug for hans hjælp, og efter hendes hævnmission er overstået skilles de igen. Men dagen efter er hun forsvundet, og har efterladt spor til Q, som driver ham ud på et nyt eventyr.
Anmeldelse
Jeg har endnu ikke læst bogen som ’Paper Towns’ er baseret på, og som hedder det samme, da den umiddelbart ikke fangede min interesse, hvilket også gjorde mig skeptisk overfor, om filmen så ville være noget for mig. Den var dog langt bedre end det jeg havde forventet.
Der er nogle rigtige gode livsfilosofirer med i ’Paper Towns’, som stiller tingene i perspektiv, og får en til at tænke over livet. Det kunne jeg rigtig godt lide, og generelt den tankegang som Quentin har, og de tanker han gør sig om livet.
Skuespillerene virker til at passe rigtig godt ind i de roller, de har fået tildelt, og passer også til det billede, som jeg havde inde i hovedet, når jeg tænkte på hvordan de forskellige personligheder var, og hvordan castet så passede ind i de roller. De var også overbevisende i deres roller, og gjorde det af den grund let at tro på, at historien kunne være virkelighed.
Så hvis du er til at være med til at opklare et mysterium, hvor spænding og venskab er i højsædet, kan jeg kun anbefale dig at se filmen, da den faktisk har en del at byde på, og lære fra sig omkring livet, og hvordan man skal finde sig selv.
Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen