“Pensionatet ved verdens ende” af Camilla Davidsson

Pensionatet ved verdens ende

Original titel: Persionatet vid världens ände
Forfatter: Camilla Davidsson
Oversat af: Lea Thume
Genre: Skønlitteratur
Sider: 309
Forlag: Palatium Books
Udgivelsesdato: 18. februar 2019

DUO stjerner 4

 

 

 

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplaret.

Jeg blev desværre lidt skuffet over ’Pensionatet ved verdens ende’, selvom jeg var helt vild med forsideillustrationen, så tog historien ikke lige den drejning, jeg havde håbet på.

streg

Resumé

Emma er vendt tilbage til Stockholm efter at have vandret i flere uger på Caminoen. Vandringen har gjort hende klogere på, hvad hun vil have ud af livet, men da hun tvinges til at få en indkomst, vælger hun at tage den stilling, hun er blevet tilbudt – en stilling som markedschef for firmaer i Skandinavien i et stort bureau. Nu skal hun bare sørge for ikke at komme ned i samme dårlig spiral, som hun var i inden Caminoen.

streg

Anmeldelse

Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til bogen, inden jeg begyndte på den, Jeg ved ikke, om jeg havde for høje forventninger, eller om Emma egentlig bare begyndte at irritere mig lidt i ’Pensionatet ved verdens ende’. Hun virker meget rodløs, kan ikke rigtig træffe en ordentlig beslutning om noget, eller også glemmer hun at stå ved sine beslutninger. Det var lidt frustrerende at følge hende i denne bog, selvom hun også var meget svingende i ’Under Mælkevejens stjerner’.

Hun har efterhånden en del mænd at jonglere med, og alligevel så træffer hun næsten ikke nogen beslutning om, hvad der skal ske mellem dem. Hun lader det egentlig bare lidt stå, og så må tiden se det an. Samtidig ender hun lidt samme sted, som hun var, inden hun tog ned og vandrede på Caminoen, og det irriterede mig faktisk også lidt.

Det var egentlig ikke så meget, at hun ikke stod ved de beslutninger, hun havde taget på vandringen, men mere frygten for, at hvis jeg selv tog turen derned og kom frem til nogle konklusioner, at de så heller ikke ville holde længere, når jeg kom hjem. Det gjorde mig egentlig lidt trist, da jeg blev inspireret ret meget af hendes vandring, og selv fik lysten til at gøre det.

Der kommer også flere mænd ind i billedet i ’Pensionatet ved verdens ende’, og ærlig talt blev det en anelse for meget for mig. Jeg synes, det er synd, at så mange bliver holdt lide hen, og samtidig falder hun lidt for en fyr i denne bog, som bare skabte mere afstand mellem mig og hende, og det blev svære at identificere mig med hende. Det har jeg lidt brug for, at jeg kan, når jeg læser en bog. Jeg har ikke givet op endnu, og jeg er spændt på den næste bog, efter den sidste afsløring kom frem.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code