“Perfekt” af Cecelia Ahern

Perfekt

Original titel: Perfect
Forfatter: Cecelia Ahern
Serie: Flawed

Genre: Ungdomsroman Oversat af: Marie Kopp
Sider: 356
Forlag: Politikens forlag
Udgivelsesdato: 29. januar 2018

5,5 DUO


 

 

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret

Så kom fortsættelsen til ’Flosset’, som jeg havde glædet mig utrolig meget til at læse. Den var nervepirrende, spændende og helt klart ventetiden værd!

streg

Resumé

Efter at være blevet mærket som Flosset, er Celestines liv blevet helt forandret. Hun er nu på flugt fra dommer Crevan, der har erklæret hende til at være samfundets største trussel. Han har dog sine egne grunde til at ville finde hende. Hun har mulighed for at vælte ham og hele Lavet, men hvilke konsekvenser vil det få? Og kan det overhovedet lykkedes? Hun bliver nødt til at træffe et valg – vil hun redde sig selv eller sætte sit eget liv på spil, for at redde alle Flossede?

streg

Anmeldelse

Jeg var bare helt vild med ’Perfekt’! Det er den perfekte afslutning på historien om Celestine og hendes kamp mod et forskruet system. Historien minder mig en smule om ’Hunger Games’, men kun i form af, at hun, ligesom Katniss, bliver stemmen for de ”svage” og skal kæmpe mod et uretfærdigt system. Jeg kom meget let ind i historien igen, selvom det var noget tid siden, jeg blev færdig med ’Flosset’, hvilket bare viser, hvor dygtig en forfatter Cecelia Ahren er.

Der var en høj spænding til stede, og jeg sad næsten og bed negle, mens jeg håbede på, at Celestine ville lykkedes med hendes planer. Jeg blev flere gange overrasket over den drejning, som handlingen tog, og var bare virkelig imponeret over, hvor godt det hele var sat sammen, og ikke mindst hvordan alle de løse tråde, kom til at give mening til sidst.

Selvom jeg til tider kunne blive småirriteret på Celestine, så jeg hende stadig som min heltinde, og jeg endte også med at kunne forstå hendes handlinger, når jeg fandt ud af begrundelsen. Hun er bare virkelig sej, og overraskede mig positivt flere gange. Den måde hun bliver ved med at kæmpe på, på trods af de oplevelser hun har haft og det hun har været udsat på, viser bare hvilken fighter hun er.

Lige nu er jeg bare så høj ovenpå at have læst den, at det er svært at lande igen. Jeg var virkelig imponeret, hvilket også var grunden til, at jeg bare måtte læse den færdig i et hug, selvom klokken var ved at være mange. Men da jeg først kom ind i historien igen, måtte jeg bare læse den færdig uden afbrydelser. Jeg kan godt lide at læse bøger, hvor der er mulighed for, at man kan lære noget og som samtidig indeholder en god historie. Dette var netop tilfældet med ’Perfekt’, som du helt sikkert skal læse, hvis du har læst ’Flosset’. Hvis du endnu ikke kender bøgerne, kan du kun glæde dig – der venter dig en fantastisk læseoplevelse!

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code