“Perlesøsteren” af Lucinda Riley

perlesøsteren

Original titel: The Pearl sister
Forfatter: Lucinda Riley
Serie: De syv søstre
G
enre: Kærligheds roman
Oversat af: Ulla Lauridsen

Sider: 587
Forlag: Cicero
Udgivelsesdato: 23. marts 2018

5,5 DUO


 

Tak til Cicero for anmeldereksemplaret

Jeg havde ikke det bedste indtryk af Cece, inden jeg begyndte af ’Perlesøsteren’, men jeg var glad for, at jeg lærte hende at kende. Samtidig fik jeg et skønt gensyn med Australien.

streg

Resumé

Cece har aldrig rigtig følt, at hun passede ind nogen steder. Da hendes adoptivfar, Pa Salt, dør, er hun ved at bryde sammen. Hun dropper ud af kunstskolen, og beslutter sig for, at følge de ledetråde hun har fået om sin fortid, så hun kan finde sin biologiske familie. Rejsen fører hende fra London til Thailand og videre til Australien. Det eneste spor hun har at gå efter, er et sort-hvid-foto og et navn på en kvinde, som boede i Australien for mere end hundrede år siden.

streg

Anmeldelse

Jeg glædede mig til at komme tilbage til historien om de syv søstre, og finde ud af, hvilket eventyr jeg nu skulle med på. Det viste sig, at blive en dejligt gensyn til et land, som jeg selv blev meget betaget af, da jeg var på jordomrejse for 5 år siden. Jeg nød de udførlige beskrivelser, at de steder vi kom til, og det føltes som at vende tilbage til dette forunderlige land, Australien.

Cece har indtil nu, været en karakter, jeg ikke rigtig har kunnet blive klog på, og jeg har faktisk aldrig rigtig brudt mig om hende, da hun virkede så dominerende overfor sin søster Star. Her i ’Perlesøsteren’ fik jeg dog mulighed for, at lære hende at kende, og forstå hvorfor hun er, som hun er. Det viste sig, at hun nok har været en smule misforstået i de andre bøger, og det hænger sikkert sammen med, at hun aldrig rigtig har følt sig hjemme nogen steder.

Vi kommer også på en rejse tilbage i tiden, hvor vi følger Kitty McBride og hendes historie, fra hun sejler fra Skotland til det fremmede land Australien, og herefter hvordan hun klarer sig i dette nye og anderledes land. Jeg var meget opslugt af den historie, men var samtidig ligeså opslugt af nutidens historie, så når jeg fik historien om fortiden, glædede jeg mig til at vende tilbage til nutiden og omvendt.

Begge historier ramte mig, men ’Perlesøsteren’ ramte mig ikke lige så dybt, som de andre bøger har gjort. Jeg er spændt på at finde ud af, hvad der sker videre med Cece, da historien langt fra er slut endnu for hendes vedkommende. Der er flere løse ender, som jeg håber vi får svar på senere i de andre bøger.

’Perlesøsteren’ slutter af med epilog omkring den næste søster, vi kommer til at følge i den næste bog. Den kommer til at handle om Tiggy, som indtil nu har holdt sig meget for sig selv, så det er meget begrænset, det jeg kender til hende. Allerede nu glæder jeg mig til at dykke ned i dette fantastiske univers, som Lucinda Riley har skrevet.

Jeg kan helt klart anbefale ’Perlesøsteren’, selvom den ikke fangede mig i ligeså høj grad, som de andre. Den var dog stadig virkelig fantastisk og utroligt spændende, så du skal helt sikkert få den læst. Derudover vil den pynte sindssygt flot på din bogreol, med den flotte forsideillustration, der er blevet lavet til den.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code