“Pigen og mørkningen” af Leigh Bardugo

Pigen og mørklingen

Original titel: Shadow and Bone
Serie: Grisha
Forfatter: Leigh Bardugo
Genre: Fantasy, ungdomsroman
Sider: 349
Oversat af: John Lysmand
Forlag: Alvilda
Udkom: 3. november 2016

DUO 6 stjerner

 

 

 

Bogen åbner op for en helt anden verden, som fanger mig lige med det samme. Den var spændende, sjov og overraskende. Der var slet ikke noget, som jeg ikke kunne lide.

streg

Resumé

Alina Starkov er en forældreløs pige, som kun har sin bedste ven Mal. Hun opdager lige pludselig en enestående evne, da Mal såres dybt. Denne evne gør at Alina bliver præsenteret for Grishaernes verden, en verden, som hun altid har drømt om. Her møder hun Mørklingen, en forførende og farlig mand samt Grishaernes leder. Med Alinas hjælp, vil han redde riget. Men Alina finder hurtigt ud af, at intet er som det skal være og finder ud af, at rigets skæbne falder på hendes skulder. Spørgsmålet er så bare – hvad er sandheden?

streg

Anmeldelse

Lige fra starten hvor jeg åbnede ’Grisha’, elskede jeg den. Jeg blev utrolig hurtig fanget af den verden, som man bliver præsenteret for. Man bliver egentlig præsenteret stille og roligt for universet, ved at man bliver kastet ind i det, da man møder hovedpersonen Alina. Spændingen er i gang lige med det samme, så man slet ikke kan sidde stille. Jeg blev rigtig hurtigt fanget af handlingen og hovedpersonen. Det var også de ting, som jeg elskede allermest ved bogen, fordi det hele var utrolig gennemført hele vejen igennem bogen.

Hovedpersonen Alina kunne jeg virkelig godt lide, fordi jeg følte hun havde ben i næsen, samtidig med at hun var fornuftig og man fik et super godt indtryk af hendes følelser i løbet af bogen. Jeg følte at, jeg kom ind på livet af hende og hun fremstod meget realistisk og gjorde det meget let for mig at følge hende. Kærlighed er der meget til stede af i bogen. Jeg havde en fornemmelse af, hvordan det ville komme til at gå, men jeg må sige, at jeg blev faktisk meget overrasket på grund af handlingen. Dette betød også, at jeg er helt på bar bund angående Alinas kærlighed, fordi jeg endnu ikke har en yndling, selvom at jeg fik mig en stor overraskelse i bogen.

En ting jeg virkelig er vild med, er at den faktisk overraskede mig en hel del. Grunden til at jeg blev overrasket af handlingen, var fordi jeg simpelthen levede mig så godt ind i historien, at jeg slet ikke tænkte over det, som jeg oplever nogle gange ved andre bøger. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse forsættelsen i ’Grisha’-trilogien, fordi jeg bare gerne vil tilbage til universet og møde Alina igen. Her glæder jeg mig selvfølgelig til at se, hvad der kommer til at ske med hende.

Derfor kan jeg også hundrede procent anbefale ’Grisha – pigen og mørkningen’. Bogen havde et indbydende univers, med en masse spænding og kærlighed. Derudover havde bogen en fantastisk hovedperson, som virkelig tog mig med storm.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code