“Pigen på klippen” af Lucinda Riley

Pigen på klippen

Originaltitel: The girl on the cliff
Forfatter: Lucinda Riley
Oversat af: Birgitte Brix

Genre: Kærlighedsroman

Sider: 557
Forlag: Cicero
Udgivelsesdato: 1. november 2019
DUO stjerner III

 

 

 

Tak til Cicero for anmeldereksemplaret.

’Pigen på klippen’ er blevet genudgivet, så nu blev jeg simpelthen nødt til at læse den, da Lucinda Riley har fængslet mig i sine andre bøger. Endnu engang elskede jeg historien.

streg

Resumé

Grania er rejst hjem til sit barndomshjem i Irland med et knust hjerte, da hun mistede sit ufødte barn og har efterladt sin kæreste i New York. Hun nægter at snakke med sin kæreste, men håber at tid med familien vil hele hende. En dag, da hun går en tur langs klipperne ved havet, ser hun en lille pige kun iført en natkjole stå helt ude på en klippe ved vandet. Grania bliver hypnotiseret af hende og beslutter sig for at finde ud af, hvem hun er.

streg

Anmeldelse

Jeg synes, at Lucinda Riley er en hamrende god forfatter, og derfor får jeg også altid lyst til at læse hendes bøger, når de er blevet oversat. ’Pigen på klippen’ har dog været udgivet før, men dengang var jeg ikke begyndt at læse hendes bøger, så derfor har jeg først fået den læst nu. Endnu engang har hun skrevet en fantastisk og fængslende historie med mange følelser.

Vi får kun små bidder af gangen om Granias historie, så jeg skulle lige finde ud af, hvem hun var, og hvad hun bar rundt på. Til at starte med havde jeg nemlig svært ved at forstå, hvorfor hun bare har forladt sin kæreste på Manhattan, som jo må være i lige så stor sorg sin hende over at miste deres ufødte barn. Jeg synes, hun var ret egoistisk, men fik så lidt bedre forståelse for det hen af vejen.

Jeg følte mig mest opslugt af historien om fortiden, hvor man bliver taget tilbage til 2. Verdenskrig, og jeg var spændt på at finde ud af, hvordan den historie hang sammen med karaktererne i nutiden. Granias mor er også meget fordomsfuld og streng overfor deres nabo, som Grania beslutter at hjælpe, og det var først, da jeg fik hendes historie, at det begyndte at give mening.

Der er virkelig mange følelser oppe at vende i ’Pigen på klippen’. Den var både barsk og sørgelig at læse, og jeg synes virkelig, at størstedelen af bogen var trist. Det var nok også derfor, at den gjorde så stort indtryk på mig, fordi jeg til sidst bare ønskede, at der ville komme lidt lykke ind i deres liv. Lucinda Riley har igen skrevet en fremragende bog!

Reklamelink: Bogen kan blandt andet købes hos Plusbog.dk

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code