“Power Rangers” på Blu-ray

Power rangers

Original titel: Power Rangers
Genre: Action, Adventure
Spilletid: 2 timer og 4 minutter
Skuespillere: Elizabeth Banks, Bryan Cranston, Naomi Scott, Rj Cyler, Dacre Montgomery, Ludi Lin og Becky G

Filmselskab: Nordisk film
Udgivelsesdato: 6. juli 2017

duo 4½

 

Tak til Nordisk film for anmeldereksemplaret.

Som barn så jeg tegnefilmene med ’Power Rangers’ og derfor syntes jeg, at det kunne være lidt sjovt at dykke ned i universet igen. Jeg endte også med at blive positivt overrasket.


streg

Resumé

En aften finder fem helt almindelige high school-elever et klippe- og mineområde udenfor byen Angel Grove. Efter at have fundet nogle mærkelig farvede sten, må de pludselig skynde sig at flygte fra området, da ordensmagten dukker op, fordi de opholder sig på forbudt område. En flugt som udvikler sig voldsomt og dramatisk, men på en eller anden måde, kommer de alle sammen uskadte derfra. Men de er nu langt fra almindelige teenagere længere.

streg

Anmeldelse

Jeg vidste ikke helt, om denne nye film med ’Power Rangers’ ville falde i min smag. Tegnefilmene jeg så, da jeg var yngre, syntes jeg faktisk var meget sjove at se, og jeg kan godt frygte nogle gange, at de går ind og ødelægger universet, når de bliver ved med at forsøge at tjene penge på et univers, der før har været populær. Heldigvis viste det sig, at de har gjort et fremragende stykke arbejde med denne nye fortolkning!

Det tog lige de første 10 minutters tid, før jeg var ordentlig inde i historien, da den lige forvirrede mig lidt i starten. Men starten af filmen gav så mening, da jeg kom længere ind i historien. Jeg syntes det er et godt cast, de har hyret til at spille de fem Rangers og den onde. Der er helt klart også potentiale for, at arbejde videre med dem og historien, da jeg syntes det kunne være spændende at følge deres udvikling.

Der er masser af action til stede i filmen, hvilket gjorde at den blev endnu mere spændende, da jeg faktisk ikke helt kunne regne ud, hvad der ville ske videre frem. Selvfølgelig havde jeg nogle anelser om hovedtrækkene, men der var alligevel nogle ting, som overraskede mig.

Både på grund af action delen og fordi der er en del omkring sammenhold, som jeg personligt rigtig godt kunne lide, tror jeg at den vil være god for både begge køn. Det er samtidig lidt nostalgisk for os, der kan huske ’Power Rangers’ fra vores barndomsår, at se den igen på denne helt nye måde. Jeg syntes virkelig det var en god film og kan derfor også sagtens anbefale den til andre.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code