“Pretty Little Liars – Afsløringer” af Sara Shepard

Titel på bogen: Pretty Little Liars – Afsløringer
Originaltitel: Pretty Little Liars – Unbelievable
Forfatternavn: Sara Shepard
Udgivelsesdato: 5/7 – 2012
Oversat af: Maria Roslev
Sidetal: 331
Forlag: Politikens Forlag
DUO stjerner III

 

 

“Afsløringer” er den fjerde bog i serien om de fire piger. Bogen var virkelig spændende, og jeg slugte den på bare en dag.

s

Resumé
Hanna svæver mellem liv og død, efter A kørte hende ned.
Spencer er taget til New York for at deltage i Golden Orchid konkurrencen med den stil, hun har stjålet fra sin søster.
Emily er blevet sendt til Iowa for at bo sammen med sin strenge onkel og tante.
Aria er flyttet ind hos sin far og hans unge kæreste Meredith. Men de fire piger kan ikke undslippe A, lige meget hvor meget de end prøver. A gør stadig sit bedste for at pine pigerne med deres egne større eller mindre hemmeligheder, men som om det ikke var nok, truer A nu med at afsløre det med Jenna. Alisons morder og A er stadig på fri fod. Og måske tættere på, end de tror.

s

Anmeldelse

”Afsløringer” er fjerde bog i ”Pretty Little Liars”-serien. Før jeg læste den, synes jeg, at ”Skandaler”, var den bedste bog i serien, men nu er jeg i tvivl. ”Afsløringer” var virkelig spændende, og jeg må tilstå, at jeg læste den på et døgns tid. Hvert kapitel slutter spændende, så man bare er nødt til at læse videre, for at se, hvad der sker!

Mit bånd til de fire hovedpersoner bliver stærkere og stærkere, og når der sker dem noget, sidder jeg helt og skærer tænder og venter på, at det bliver godt igen. For selvom pigerne er dybt forskellige, er der helt klart nogle karaktertræk, man kan relatere til, i hver af pigerne.

Bogen starter som altid ud med et flashback fra Alis tid, som senere får relevans til det, der sker i bogen. Det er også meget sjovt at se forskellen på, hvordan pigerne opførte sig dengang med Alison som deres leder. I det hele taget er der flere flashbacks i ”Afsløringer” end i de andre bøger, hvilket er rigtig godt.

Jeg elsker tv-serien, som er baseret på bøgerne. I den første bog er handlingen meget som i tv-serien, men efterhånden skiller de to handlinger sig mere og mere ad, hvilket også gør det, der sker i bøgerne, meget mere spændende og overraskende. Selvom at jeg nogle gange genkender nogle ting, er der lige så mange ting, der er anderledes.

s

Fille - den abe

Skrevet af Sofie Peschardt

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code