“Pretty Little Liars” sæson 2

Pretty Little Liars sæson 2

Titel: Pretty Little Liars – Sæson 2
Genre: Drama, Thriller, Tv-serie
Sprog: Engelsk
Skuespillere: Troian Bellisario, Ashley Benson, Lucy Hale, Shay Mitchell, Ian Harding, Sasha Pieterse
Selvskab: Warner Brothers

DUO stjerner III

 

 Jeg elskede den første sæson af ”Pretty Little Liars”, og med den spændende slutning kunne jeg slet ikke vente med at komme i gang med sæson 2. Og jeg elskede den!

streg

Resumé

Da politiet ikke kan finde Ians lig nogle steder i kirketårnet, bliver Aria, Emily, Spencer og Hanna stemplet som løgnere i hele byen. Mysteriet om, hvad der skete med Ian, og hvor han er, bliver tilføjet til pigernes liste over ting, der skal opklares.

Og som A skærper til og tager stærkere midler i brug end tidligere for at afsløre pigernes inderste og værste hemmeligheder bliver det sværere for dem at opretholde en normal hverdag.

Ikke engang deres forældre stoler rigtig på dem, og de skal derfor gå til psykolog for at prøve at hjælpe dem med at komme videre efter tabet af Alison. Måske kan de have nok til tiltro til deres psykolog til faktisk at fortælle hende, hvad der sker, men som altid har A ører og øjne overalt.

Flere og flere spørgsmål bliver rejst – Hvad skulle Alison med en falsk identitet? Hvordan ved A alt? Hvor meget ved deres familier egentlig? Og, måske de største spørgsmål, hvad skete der med Alison, da hun døde, og hvem er A?

streg

Anmeldelse

Jeg var allerede fra starten af sæson 1 af ”Pretty Little Liars” helt hooked på serien. Den har så meget at byde på, alt fra de store mysterier om Alisons død og A til et (næsten) helt normalt liv som teenager. Der er noget hverdag ind over, som gør, at det hele føles mere virkeligt.

De fire pigers personligheder er fra sæson et af tydeligt markerede, og deres personlighedstræk bliver tydeligere og tydeligere, jo mere man ’lærer dem at kende’. Det er meget sjovt, at de er så forskellige. Hvis man hører en sætning, ville man med det samme kunne sige ”Den bemærkning er så indviklet, at det må være Spencer, der sagde det” eller ”Det der har noget med sko at gøre, så det kan kun være Hanna”. Det føles som om, jeg nærmest kender pigerne.

Det, at man bliver mere knyttet til hovedpersonerne og dem, de holder af, gør også, at man lever sig meget mere ind i handlingen. Der må jo helst ikke ske ens elskede personer noget. Flere gange sad jeg med hjertet i halsen over, hvordan A virkelig formår at pine de stakkels piger og folk omkring dem.

Der er også mysteriet om Alisons morder, og hvad der skete den nat, hun blev dræbt. Det er sådan, at man hele tiden tror, at nu har man regnet det ud. Nu ved man, hvad der skete, og hvem der gjorde det! Men så sker der noget, som gør, at alt, man troede, man vidste, falder sammen. Det er fedt at blive trukket rundt hid og did og aldrig rigtig vide, hvor man er på vej hen.

Alt i alt var ”Pretty Little Liars” sæson 2 virkelig god. Spændingen stiger og slutningen på det sidste afsnit var så uventet, at jeg nu slet ikke kan vente til, at sæson 3 kommer på dvd i Danmark! Og det kan kun gå for langsomt.

streg

Ekstramateriale

På DVD’en er der, ud over nogle fraklippede scener, 2 forskellige stykker ekstramateriale:

I ”Fashions Gulity Pleasure” snakker skuespillerne og stylister om, hvor vigtig mode er for showet. Hvordan hver af pigerne har deres helt egen stil, og hvordan det hjælper dem med at blive i ét med sin rolle.
”Men of Mystery” handler om fyrene på showet. Man kommer lidt længere ind på livet af nogle af skuespillerne og de roller, de spiller. De snakker om alt fra ”shirtless scenes” og første kys til casting og deres venskaber ”off-screen”.

streg

Sofie DUOSkrevet af Sofie Peschardt


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code