“Pretty Little Liars” sæson 7 på DVD

Pretty Little Liars sæson 7

Original titel: Pretty Little Liars sæson 7
Genre: Drama
Spilletid: 14 timer og 1 minut
Skuespillere: Troian Bellisario, Ashley Benson og Lucy Hale
Selskab: 20th Century Fox
Udkom: 7. september 2017

DUO stjerner III

 

 

Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret.

Tænk at ’Pretty Little Liars’ nu er slut. Det er lang tid siden, at jeg så første afsnit, og jeg må indrømme, at jeg godt kunne tænke mig at se den forfra og se, om man kan fange nogle flere hints. Jeg blev overrasket over slutningen og på hvem der var pigernes plageånd i de sidste 2 sæsoner.

streg

Resumé

Alle pigerne er vendt hjem til Rosewood i forbindelse med at Charlotte bliver løsladt. Charlotte som har været deres plageånd i mange år. Dagen hvor hun løslades, bliver hun dræbt. Der opstår hurtigt tvivl om hvem der dræbte hende og om pigerne havde noget med det at gøre. Der går heller ikke længe før at pigerne får nye beskeder fra en som kalder sig A.D og hele mararidtet begynder forfra. Men denne gang har spillet udviklet sig og denne gang er det med livet som indsats og alle pigerne bliver tvunget til at spille med.

streg

Anmeldelse

Jeg har fuldt med i serien i rigtig lang tid nu efterhånden. Jeg har også startet med at se sæsonerne, og så holdt en pause, fordi jeg følte, at det blev meget det samme, og at serien kørte i den samme rille mange sæsoner i trak. Så derfor var jeg også meget overrasket over ændringen midt i sæson 6, hvor vi rykker pigerne 5 år frem i tiden, og hvor de mødes igen. Jeg synes, efter at jeg havde vænnet mig til det, at det fungerede rigtig godt, fordi jeg følte helt bestemt at der skulle ske noget, men at vi så derfra ender tilbage ved alt det gamle, er så hvad det er.

Af hovedpersonerne har jeg altid bedst kunne lide Hanna, spillet af Ashley Benson. Jeg synes bare, at hun var den person, som jeg kunne forholde mig mest til, fordi alle pigerne har virkelig deres helt egen stil og deres egen personlighed, som skinner igennem på en særlig måde. De ændrer heller ikke deres stil meget igennem serierne, og dette kunne jeg godt lide. Det samme kan jeg dog ikke sige angående deres kærlighedsliv, og da var jeg lidt lost i forbindelse med pigerne og deres valg angående partner i sæson 6. Jeg kan godt lide, at sæson 6 og 7 smeltede sammen for mig, fordi det føltes som om at de fortsatte i et ryk – eller måske skyldtes dette, at jeg blev nødt til at se slutningen igen.

Jeg kan simpelthen ikke lade være med at blive totalt fanget af ’Pretty Little Liars’. Jeg fik følelsen af spænding over hvem det kan være, og lige så snart man har gættet det, så er det selvfølgelig aldrig sådan det forholder sig. Dette betyder selvfølgelig også, at jeg godt kunne lide, at vi faktisk fik et par svar denne gang. Jeg var dog meget overrasket over slutningen, og hvem der viste sig at være A.D. Jeg havde på ingen måde set den drejning komme, og det fungerede egentlig meget godt, men jeg var overrasket over, hvor hurtigt pigerne faktisk opdaget det, fordi det tror jeg aldrig, ay jeg havde gættet.

Jeg kan helt sikkert anbefale, at man ser ’Pretty Little Liars’, fordi det er en spændende serie med en masse gåder og mysterier, som du ikke kan lade være med at blive fanget ind i, og jeg kunne i hvert fald ikke lade være med at elske pigerne på godt og ondt. Hvis man allerede er langt i serien, kan jeg kun sige, at man skal  se ’sæson 7’, da den helt sikkert tager spillet på et helt andet niveau.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code