“Ramt af dig” af Anne Thorogood

Ramt af dig

Originaltitel: Ramt af dig
Forfatter: Anne Thorogood
Genre: Roman
Sider: 342
Forlag: People’s Press
Udgivelsesdato: 15 juni 2020

 

 

 

 


Tak til People’s Press for anmeldereksemplaret.

Christel fik hurtigt min sympati, og jeg nød at følge hendes rejse tilbage på benene.

streg

Resumé

Christel har fundet sig til rette i England, efter hun rejste fra Kolding. Nu har hun fået et fedt arbejde i den anerkendte ejendomsmæglerkæde Randalls and White og kan også tilføje en hemmelig affære med sin flotte leder på CV’et. En dag falder drømmen fra hinanden, og Christel står nu uden arbejde og et blakket ry. Hun er dog heldigt at lande et job hos den arrogante og attraktive Jack Stanley, som ikke kender til hendes ry, og Christel må dog også hurtigt erkende, at noget ved ham er utroligt dragende – hun kæmper dog imod at falde i fælden igen…

streg

Anmeldelse

Efter at have læst første bog, hvor jeg meget kort blev præsenteret for Christel, var jeg spændt på at lære hende bedre at kende. Vi mødte dog karaktererne fra første bog et par gange, hvilket fungerede rigtig godt, så jeg kunne finde ud af, hvordan deres historie fortsatte.

Jeg fik hurtigt sympati med Christel, som viser sig at have været holdt for nar, og hun bliver behandlet virkelig dårligt. Det er noget af det meste usle, man kan gøre ved en anden, nemlig at holde en for nar, og måden hun finder ud af det på, gør det heller ikke bedre. Jeg synes dog, at hun klarer det umådeligt flot under omstændighederne.

Det var også som om, at hun virkede lidt kæphøj og arrogant i starten, men det blev pillet af hende, da hun blev såret og fik smidt en fyreseddel i hovedet. Jeg endte også med at være ret stor fan af hende, selvom hun havde svært med at styre og skjule sine følelser for optaget mænd.

Efter at have læst de her to bøger af Anne Thorogood, er jeg kun blevet endnu mere nysgerrig efter at læse mere fra hende, så jeg håber, der kommer mere. Jeg kan i hvert fald rigtig godt lide hendes skrivestil, som er meget nede på jorden, hvor man hurtigt kommer ind i historien og lærer karaktererne at kende på ingen tid.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code