“Resten af mig” af Amanda Maxlyn

Resten af mig

Original titel: What’s left of me
Forfatter: Amanda Maxlyn
Serie: What’s left of me

Genre: Skønlitteratur
Sider: 255
Oversat af: Camilla Engkjær Laursen
Forlag: Palatium Books
Udgivelsesdato: 10
. juli 2018

DUO 6 stjerner

 

 

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplaret

’Resten af mig’ er en storslået læseoplevelse, som både er intens, barsk og smuk på samme tid. Den fik mig til at smile, le og græde på samme tid. Jeg kan ikke vente på fortsættelsen.

streg

Resumé

Andrea McCall har kræft. Hun har været syg i næsten 4 år, og hun har været kendt som pigen med kræft lige siden, med alle det sympatiske og medlidende blikke som hører med. Da hun skal bo ved sin søster og svoger for at få en ny behandling, forventer hun ikke at møde Parker, som hun har en vidunderlig nat sammen med. Hvad hun slet ikke regner med, er at Parker vil have mere, og han er vedholdende. Andrea er bange for sin sygdom, men hun nægter at give op, og allerhelst vil hun bare gerne leve livet, mens hun kan. Men hvad hvis mødet med Parker forandrer alt?

streg

Anmeldelse

Jeg har læst Amanda Maxlyn’s bog ’Stille – forbudt kærlighed’, som jeg synes var rigtig god og havde rigtig meget potentiale, så jeg blev meget nysgerrig på hende som forfatter. Jeg blev rigtig glad, da jeg så, at hun faktisk har skrevet andre bøger også, og dem skulle jeg da helt sikkert læse. Jeg blev så endnu mere lykkelig, da jeg opdagede, at Palatium books oversatte dem til dansk. Så man kan sige, at jeg havde utrolig høje forventninger til bogen, og de blev på alle måder indfriet, fordi det var en fantastisk læseoplevelse.

Jeg var lidt bekymret for, om det ville blive en ren grædefest på grund af Andrea’s sygdom. Det handler selvfølgelig også meget om kræften, om hendes behandlinger og hendes symptomer, hvor hun er helt slået ud. Men det var bare med til at tegne et billede af hende som person og med til at beskrive hendes følelser, om et rigtig svært emne, i hvert fald for mange. Andrea blev skilret for mig som en ung kvinde, som er utroligt stærk men også virkelig sårbar, som der selvfølgelig ikke er noget at sige til. Men jeg synes også, at det var fedt, at forfatteren åbner op om alt det grimme, som hører med. Alle følelserne som bare vælter frem.

En anden person som jeg var absolut vild med var selvfølgelig Parker. Han var fantastisk, og hvor ville jeg ønske, at jeg kunne møde ham. Jeg forelskede mig i ham lige med det samme, man kunne simpelthen ikke lade være. Jeg synes også, at forfatteren har formået at få deres kemi rigtig godt frem, uden at det virker malplaceret eller tvungen i bogen.

Jeg vil også sige, at jeg fik mig et meget stort chok til sidst i bogen og tænkte, at dette kunne da ikke være rigtigt, og jeg fældede faktisk også en lille tåre. Det var et tvist fra forfatterens side, som var lidt ondskabsfuld, og hvis man har læst den, ved man, hvad jeg mener, men jeg vil helst ikke spoile for meget. Men jeg vil sige, at jeg glæder mig rigtig meget til at læse videre i serien, og ’En del af os’ kan slet ikke udkomme hurtigt nok.

Jeg vil anbefale, at man tager fat i ’Resten af mig’, fordi jeg synes det er en meget følelsesladet bog. Jeg sad i hvert fald med mange forskellige følelser igennem den og kunne ikke lade være med at blive lidt slået tilbage af den.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code