“Rocketman” på Blu-ray

Rocketman

Original titel: Rocketman
Genre: Biografi, musik, drama
Skuespillere: Taron Egerton, Jamie Bell og Richard Madden
Spilletid: 2 timer og 1 minut
Filmselskab: 20th Century Fox
Udgivelsesdato: 18. juli 2019

 

 


Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret.

Taron Egerton gør det fantastisk som Elton John i ’Rocketman’!
streg

Resumé

Som helt ung finder Reginald Dwight ud af, at han har et medfødt talent for at spille klaver. Som barn er han genert, men efterhånden som han vokser op og hans karriere begynder at tage fart, bliver han mere modig og tør vise, hvem han er og i den forbindelse tager han også et kunstnernavn. Det er dog ikke let at være til stede i rock & roll verdenen, have en alternativ tøjsmag og være bøsse, og presset ender også med at tage overhånd. Det her er filmen om den internationale superstjerne og ikon Elton John. 

streg

Anmeldelse

Jeg synes, at Taron Egerton er en rigtig dygtig skuespiller, og det beviser han bare endnu engang her i ’Rocketman’, hvor han spiller så overbevisende, at jeg næsten troede, det var Elton John indimellem. Jeg har ikke hørt meget af Elton Johns musik, men jeg kender da til de største hits, som jeg nød at synge med på.

Det, jeg synes er fedt med Elton John, er at han skiller sig så meget ud fra alle de andre musikere i verden. Samtidig viser denne her film, hvor stort et talent han har, og jeg kunne ikke undgå at sidde med åben mund, når jeg blev blæst bagover af hans evner. Det er virkelig vildt og meget imponerede.

Jeg synes, ’Rocketman’ er en virkelig flot film, og der er nogle rigtig flotte effekter med. Taron har så mange forskellige outfits på i løbet af filmen, og de er virkelig gennemførte og passede meget godt til det Elton John selv havde på ved de lejligheder.

Jeg kendte ikke meget til Elton Johns historie, inden jeg så ’Rocketman’, men jeg er blevet meget klogere efter at have set den. Han har haft en vild tid, og heldigvis fik han hjælp, da det gik galt for ham, som jeg desværre synes sker for de fleste store stjerner. Men derfor er det bare endnu mere flot, at han har holdt sig clean i så mange år, selvom han blev i branchen. ’Rocketman’ er perfekt til dem, der elsker Elton Johns musik eller gerne vil have et større indblik i hans liv og begyndelsen på hans karriere.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code