“Rubinrød” af Kerstin Gier

Rubinrød

Original titel: Rubin Rot
Forfatter: Kerstin Gier
Genre: Science fiction, ungdomsroman
Sider: 352
Oversat af: Maj Westerfeld
Forlag: Turbine
Udkom: 6. november 2015

DUO 6 stjerner

 

 

 

’Rubinrød’ er en utrolig spændende historie om kærlighed igennem en eventyrlig tidsrejse. Jeg blev fanget med det samme af stemningen og personerne.

streg

Resumé

I Gwendolyns familie er der mange hemmeligheder, og en dag finder hun ud af en af de største. Hun har nemlig det særlige gen i familien. Et gen der betyder, at hun kan rejse tilbage i tiden. Hun bliver hurtigt involveret i at bringe fortiden i orden med hjælp fra den snobbede og langhårede Gideon. De tager ud på et eventyr, hvor de hurtigt erfarer at modsætninger tiltrækkes. Men med alle de hemmeligheder omkring Gwendolyn, hvad kan hun så stole på?  

streg

Anmeldelse

Jeg blev rigtig hurtigt fanget af ’Rubinrød’ og læste den også utroligt hurtigt, fordi at jeg simpelthen ikke kunne slippe den. Jeg blev nødt til at læse videre og finde ud af, hvad der mere kom til at ske. Grunden til at jeg hurtigt blev fanget, var de mange hemmeligheder som foregår i familien og i forbindelse med tidsrejserne. Jeg fik hurtigt en fornemmelse af, at der er noget som gemte sig i kulisserne bag historien om tidsrejserne. Dette giver ’Rubinrød’ også læseren et rigtig godt indtryk i, i forbindelse med prologen og epilogen, hvor der var en super god rød tråd. Det kunne jeg virkelig godt lide, fordi det var med til at bygge historien bedre op.

En anden grund til at jeg hurtigt blev fanget, var hovedpersonerne og de vigtige personer rundt om hende. Gwendolyn er en sjov pige, som virkelig lærer at stå på egne ben. Hun springer ud i opgaverne og tilværelsen, som hun helt selv skal prøve og finde ud af. Jeg synes også, at det var meget interessant at Gwendolyn kan tale og se spøgelser, fordi det gav bogen et ekstra pift og dette var super godt. Der var også en god og spændende stemning mellem hende og fyren Gidoen. De går meget på klingen af hinanden, men alligevel fornemmer man følelserne mellem dem.

Både sproget og selve tidsrejserne fungerede også rigtig godt i ’Rubinrød’. Det var kun i starten hvor Gwendolyn rejser i tiden, at man var forvirret over hvor hun var henne og hvad dette betød, ellers var der super godt styr på det med at rejse i tiden. Det hjalp også at sproget og beskrivelserne i bogen var lette og enkle. Man behøvede ikke at koncentrerer sig utrolig meget. Dette var dejligt og gjorde at siderne blev vendt hurtigt, fordi man blev så fanget af bogen.

’Rubinrød’ kan uden tvivl anbefales, jeg blev fanget med det samme af begivenhederne og ikke mindst personerne i bogen. Jeg kan slet ikke vente til fortsættelsen, ’Safirblå’, udkommer, så jeg kan finde ud af hvad der sker med Gwendolyn og Gideon og ikke mindst de mange hemmeligheder.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code