“Sandstorm” af Christian Engkilde

Sandstorm

Originaltitel: Sandstorm
Forfatter: Christian Engkilde
Serie: Pandora
Forlag: Silhuet
Genre: Ungdomsbog, fantasy
Sider: 492
Udgivelsesdato: 3. december 2020

 

 

 


Tak til Silhuet for anmeldereksemplaret.

Det er et par år siden, at jeg læste ‘Vulkanvinter’, men det var fantastisk at komme tilbage i universet i ‘Sandstorm.

streg

Bagsidetekst

Alt går galt, da Pandora og Alexander tager på skrottertur i ruinerne fra den gamle verden. Pandora og Alexander tages til fange af en gruppe Fixere, og snart tegner der siget dystert billede af de to venners fremtid. Hvilken skæbne venter dem, og hvad bruger Fixerne de andre kidnappede børn til? For at finde svaret kaster Pandora sig ud på en rejse, hvor udfordringerne er større end noget, hun har oplevet før. Hun må forlade sineelskede bjerge og møde en ny verden, der er spiret frem, efter at supervulkanen Toba ødelagde alt 31 år tidligere.

streg

Anmeldelse

Det var helt fantastisk at komme tilbage i universet i ‘Pandora’, som kun bliver ved med at overraske mig positivt. Jeg har indimellem haft problemer med at læse, men da jeg først tog hul på ‘Sandstorm’, så fløj siderne bare afsted. Det var virkelig dejligt at få sådan en læseoplevelse igen, hvor man bare er fanget og tiden flyver afsted.

Bogen fortsætter egentlig også, hvor ‘Vulkanvinter’ sluttede, og det eneste der sådan rigtig ærgrede mig, var at jeg ikke læste dem lige efter hinanden, da det nok have gjort læseoplevelsen endnu bedre. Jeg brugte nemlig en god rum tid i starten på at huske, hvordan den forrige var afsluttet, og den del havde været fedt at undgå.

Af samme grund er jeg derfor også allerede i gang med næste bog i serien, som umiddelbart virker ligeså lovende, som de første to. ‘Sandstorm’ gjorde sig særligt bemærket, fordi jeg ikke oplevede den som en to’er, hvor man bare venter på afslutningen, men der skete en masse ting, som var med til at holde begejstringen oppe, og som også gjorde handlingen vildt spændende.

Pandora bliver udsat for en masse prøvelser undervejs, og jeg beundrer virkelig hendes mod, kampgejst og viljen til aldrig at give op. Det eneste, jeg var lidt splittet omkring, var hvordan trekantsdramaet ville blive, fordi jeg havde min egen personlige favorit, og samtidig et håb om, hvem hun skulle ende med for at historien bibeholdt sin kant.

Jeg glæder mig til at færdiggøre trilogien om Pandora og finde ud af, hvad der sker videre med hende. Der er i hvert fald meget at bygge videre på, og med det niveau forfatteren har lagt på de første bøger, er mine forventninger også ret høje.

streg

 

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code