“Scotland Street” af Samantha Young

scotland strreet

Original titel: Echoes of Scotland Street
Forfatter: Samantha Young
Genre: Erotisk roman
Serie:  Dublin Street

Oversat af: Anna Bridgwater
Forlag: Flamingo
Sider: 307
Udgivelsesdato: 20. januar 2020

 

 


Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret.

Det var så dejligt at være tilbage i universet, og jeg var helt vild med Coles historie i ’Scotland street’!

streg

Resumé

Shannon flytter til Edinburgh for at starte på en frisk efter dårlige erfaringer med mænd og forhold. Hun bliver tilbudt et job i en tatovørbutik, og selvom hun ikke er meget for det i starten, vælger hun alligevel at tage imod det, fordi de ansatte virker ordentlige. Da hun møder Cole, som er bestyrer af butikken bliver hun dog usikker igen, om det er den rigtige beslutning, da han er alt det hun er flygtet fra. Eller det er hun i hvert fald overbevist om, så hun giver ham en brutal afvisning – en afvisning, hun ender med at fortryde, jo bedre hun lærer ham at kende. Kan hun få ham overbevist om at give hende en ny chance?

streg

Anmeldelse

Lige siden jeg mødte Cole i ’London street’, har jeg haft lyst til at få hans historie, og selvom vinklen er fra Shannon, så er jeg en meget tilfreds fan. Det var også virkelig skønt at være tilbage i universet, for jeg er stor fan af de her bøger og har nu fået lyst til at læse dem forfra igen. Det er en af mine yndlingsserier, så jeg er bare glad for, at det ikke er helt slut endnu.

Mit hjerte knugede sig godt nok sammen for Shannon med det, hun har oplevet, og selvom jeg synes, hun virkede hård i flinten og lidt for dømmende i starten, viste hun sig også at være typen, der lærer af sine fejl. Shannon har virkelig haft nogle hårde år med dårlige forhold, og da hun så virkelig har brug for sin familie, så vender de hende ryggen, og lige der fik jeg den største sisterhood føling med hende. Jeg ville så gerne hjælpe og bakke hende op.

Cole forelskede jeg mig ret hurtigt i, og jeg synes også det var synd, at han blev så blankt afvist af Shannon, da jeg allerede følte, at jeg kendte ham lidt i forvejen. Jeg kunne dog godt forstå, at det var det indtryk, Shannon kunne få af ham, men åh mit hjerte gjorde ondt med den brutale afvisning, når man kendte hans baggrund.

’Scotland street’ var alt det, jeg havde håbet på, og nu kan jeg kun vente spændt på Logans historie, som er Shannons bror. Han har i hvert fald også fortjent lidt medgang efter nogle hårde år, så jeg glæder mig til at høre, hvordan hans historie fortsætter. Til alle fans af denne serie, kan jeg kun sige, at I godt kan glæde jer.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code