“Shooter” sæson 2 på DVD

shooter

Original titel: Shooter – season 2
Skuespillere: Ryan Phillippe, Shantel VanSanten, Omar Epps
Genre: Action, Drama
Spilletid: 5 timer og 44 minutter
Filmforlag: 20th Century Fox
Udgivelsesdato: 24. januar 2019

 

 

Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret

Jeg synes, det var fedt at være tilbage ved Bob Lee og Julie, men nogle gange blev det en smule forvirrende.

streg

Resumé

Bob Lee Swagger står igen overfor en ny trussel. Det er i form af en brutal attentatmand, som hører til Bob Lees fortid – Solotov. Solotov er nemlig på jagt efter alle medlemmerne af Swaggers tidligere marine enhed. Det hele forstærkes kun yderligere, da Bob Lee igen står overfor en sammensværgelse fra regeringens side, og hvem kan han stole på? På hjemmefronten har Julie også sine helt egne problemer, og har svært ved at komme videre fra de mange mordforsøg på hendes familie. Bob Lee vil gøre alt for at sørge for sikkerheden, og for at det gode sejre.

streg

Anmeldelse

Jeg glædede mig meget til at komme tilbage til ’Shooter’ universet for at se, hvad der nu ville ske, efter at Bob Lee havde fået sin frihed i sæson 1. Jeg havde en lille frygt for, at serien ville blive trukket for langt, så den ville fremstå urealistisk men stadig være spændende, og derfor forsøgte jeg at holde mine forventninger nede. Frygten var dog ret meget til stede ved de første afsnit, men derefter begyndte det heldigvis at ændre sig.

Grunden til at det ændrede sig, var at vi fik lidt indblik i Bob Lees fortid, fra da han var udstationeret, og dette var helt sikkert spændende, og var med til at gøre, at jeg havde lyst til at se videre. En ting, som jeg også rigtig godt kunne lide ved serien, var at man fik lov til at følge Julie også. Jeg kunne godt lide, at vi fik dette indblik, og at hun fik en større rolle i serien. Jeg kan rigtig godt lide Shantel VanSanten som skuespiller, og jeg kunne godt lide, at hun ikke bare kan fortsætte, som om alt er normalt efter. Hun bliver ret påvirket af det hele, imens hun prøver at skabe en normal hverdag for sin datter.

’Shooter’ sæson 2 kunne godt blive lidt forvirrende en gang i mellem. Jeg havde nogle gange lidt svært ved at følge med i alt omkring korruptionen og sammensværgelserne, og der gik noget tid, inden jeg lige helt var med på, hvad denne sæson skulle handle om. Men det er måske også fordi, at jeg har svært ved at forestille mig, at det sker rundt omkring i verden, selvom at jeg er ret overbevist om, at selvfølgelig gør det det.

Alt i alt er serien fyldt med action, skydevåben og hjernegymnastik, hvis man vil prøve at regne tingene ud på forhold. Ligeledes endte den selvfølgelig også rigtig spændende, som gjorde at man ikke kunne lade være med at skulle se videre i serien.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code