“Sikanias Arvinger” af Jeanette Hedegran og Tina Sanddahl

Sikanias arvinger

Titel: Sikanias arvinger
Forfatter: Jeanette Hedegran og Tina Sanddahl
Serie: Mørkets søn
Genre: Ungdomsroman, fantasy
Sidetal: 423
Forlag: Ulven og Uglen
Udgivelsesdato: 21. august 2017

duo 4½

 

 

 

Tak til Ulven og Uglen for anmeldereksemplaret.

Så kom afslutningen på ’Mørkets søn’, som jeg havde glædet mig til at læse. En afslutning der sad lige i skabet.

streg

Resumé

Efter Sikania har vundet krigen, skal Destan til at udbedre skaderne der er sket i den forbindelse. Men der er sket noget stort og noget som de fleste vil dømme ham før, hvis de finder ud af sandheden, så Destan må bygge en solid løgn op, både for sin egen skyld, men også for den han elsker. Vil befolkningen tro dem, eller vil det ende skidt for dem alle?

streg

Anmeldelse

Endelig kom afslutningen på ’Mørkets søn’ og jeg var virkelig spændt på at finde ud af, hvordan forfatterne ville få de sidste detaljer til at hænge sammen. Jeg synes ’Sikanias arvinger’ er en perfekt afslutning på en skøn trilogi, som har taget mig ud på en spændende rejse, og vist mig et helt nyt univers.

Destan er på mange måder vokset utroligt meget igennem de her tre bøger, og jeg synes virkelig han er en dejlig karakter. Der er dog nogle steder, hvor jeg ikke kan lade være med at irriterer mig lidt over, hvorfor han ikke bare kan være ærlig overfor den, der har fortjent det, men på den anden side synes jeg det gør ham til en mere realistisk karakter, da jeg synes det er sådan fyre også er.

Der kom lidt humor og drillerier i gang igen, som bare passer så godt på, hvordan jeg har oplevet Destan. På trods af at den har nogle alvorlige emner og en dramatisk historie, så er der stadig gjort plads til at lyse handlingen lidt op, ved at tilføre lidt humor, så den ikke bliver for mørk. Der var en rigtig fin balance på det.

Jeg vil helt sikkert holde øje med forfatternes fremtidige udgivelser, og se hvad de ellers kan bidrage med. ’Mørkets søn’ er i hvert fald en historie, som har sat sig ret godt fast hos mig, og som åbnede op for et nyt univers, jeg ikke kendte til, hvilket altid er forfriskende. Og så fik forfatterne bare rundet historien af på en måde, som jeg synes sad lige i skabet.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code