Tak til Dreamlitt for anmeldereksemplaret.
Resumé
Victoria Engelbrandt prøver om dagen at passe ind i gymnasiet og passe sin skole, og om natten jager hun vampyrer. Hun er vokset op sammen med sine søstre i lysets kvinder, i en beskyttet tilværelse, hvor hun aldrig er blevet udfordret på, hvad der er godt og ondt, rigtigt og forkert. Hendes verden vakler dog pludselig, da tusmørkebarnet Matthew Rivers og hans søskende kommer til byen. Matthew udfordrer nemlig hendes tro og tvinger hende til at åbne øjnene – fordi hvem er hun egentlig og hvilken skæbne kan hun forvente? Og mindst af alt hvem kan hun stole på?
Anmeldelse
Da jeg hørte at ’Helbrederen’ ville blive udgivet igen, sådan som Marie-Louise Rønning egentlig havde tænkt sig, at den skulle være, var jeg meget spændt på at læse den. Jeg havde endnu ikke fået læst ’Helbrederen’, så jeg har desværre ikke noget at sammenligne med. Men jeg kan virkelig godt lide forfatteren. Jeg havde nemlig den fornøjelse at sidde ved siden af forfatteren til sidste års bogbloggertræf i Aalborg. Jeg synes virkelig hun var sjov og var i højt humør, så det forventede jeg selvfølgelig, at jeg ville finde i hendes bog.
Her blev jeg på ingen skuffet, fordi jeg synes der er god humor i bogen og især mellem Matthew, Will og Eva. Det var virkelig fedt og jeg var meget vild med at de talte engelsk og havde nogle sjove engelske vendinger en gang i mellem. Det fungerede også rigtig godt, fordi de kommer fra USA og har rejst meget rundt, så det føltes ikke mærkeligt på noget tidspunkt i bogen. Jeg var vild med Matthew. Jeg synes virkelig, han var fantastisk og jeg var meget glad for, at vi fik lov til at komme så tæt på ham, som vi gjorde. Jeg var meget imponeret over hvor godt, forfatteren får ham beskrevet.
Desværre var jeg ikke lige så imponeret over Victoria. Hun irriterede mig virkelig meget nogle gange og jeg havde svært ved at komme ind på hende og forstå hende. Jeg følte hun skiftede sin mening tit og nogle gange kunne jeg ikke helt forstå, hvor hun kom frem til det henne. Jeg følte hun manglede at kunne sætte sig i andres sted og ikke kun tænke på sig selv. Jeg håber, det bliver bedre i løbet af den næste bog. En ting som jeg godt kunne lide ved hende, var dog at hun var vildt badass med hensyn til at hun bekæmpede ”de onde”. Jeg kan godt lide når en kvindelig hovedperson er lidt af en stærk kriger.
Jeg kunne virkelig godt lide universet i bogen, det var super dejligt at få lov til at læse lidt om vampyrer, hekse og troldmænd igen. Jeg kunne godt lide at der gemte sig en anden verden end bare vampyrer og hekse, som lever ved siden af hinanden, altså med et råd og regler også videre. Det var super fedt og fangede mig rigtig meget og holdt også spændingen oppe i bogen.
Jeg kan helt sikkert anbefale ’Skaberens våben’ på grund af universet og især den mandlige hovedperson Matthew, som jeg blev meget forelsket i. Jeg glæder mig meget til at læse videre i ’Tusmørkebørn’ serien.
Skrevet af Marie Lorentzen