“Skabt for dig” af Louise O’Neill

Skabt for mig

Original titel: Only ever yours
Forfatter: Louise O’Neill
Genre: Dystopi, ungdomsbog
Sider: 546
Oversat af: Emilie Harild Gaardboe
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesdato: 14. september 2018

DUO stjerner III

 

 

 

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret

Det er en grufuld verden, som Louise O’Neill præsenterer for sine læsere, som jeg aldrig håber bliver en realitet. Men hold op, hvor får forfatteren fængslet læseren.

streg

Resumé

Freida er skabt og hun er skabt til et formål – enten at blive en mands kone, konkubine eller en af de kuske. Skolen hun er på, har til formål at oplære dem til at være perfekte, smukke og altid villige. Det er kun de bedste, som kommer helt til tops blandt top 10, og det er selvfølgelig de rigeste familiers sønner, som får lov til at vælge. Freida får særligt af vide, at det er vigtigt ikke at tænke selv, dette bryder mændene sig ikke om.

streg

Anmeldelse

Jeg har læst Louise O’Neill’s bog ’Hun bad selv om det’, så jeg glædede mig meget til at læse ’Skabt for dig’. Særligt fordi at jeg blev meget fængslet af forfatterens skrivemåde og havde derfor forventninger til bogen. Jeg var dog meget spændt på genren, da denne ville være lidt anderledes fra ’Hun bad selv om det’ i form af dystopien ved en verden, som minder meget om den verden man ser i ’Tjenerindes fortælling. Jeg vil sige, at mine forventninger blev meget godt indfriet.

Verden i bogen minder meget om ’Tjenerindens fortælling’ i form af den måde, at kvinder ikke blev værdsat i verdenen, som vi kender den i dag. Og derved faldt antallet af fødte pigebørn, og derved bliver kvinder skabt, så de er perfekte og lige efter, hvordan mænd gerne vil have dem. Det er en grusom verden, hvor kvinder kun kan bruges til 3 ting – En kone som kan føde børn til mændene, en konkubine, som kan stille mændenes lyster, og til sidst en kusk, som skal lære de nye skabte Eva’er, hvordan man skal begå sig.

Jeg synes, at ’Skabt for dig’ var meget fængslende og spændende, fordi jeg gerne ville vide, hvad der kom til at ske for Freida og hendes veninde Isabel. Bogen har en del budskaber både i form af den måde verdenen bliver præsenteret, måden pigerne bliver ranket for at være den bedste ud fra, hvordan de ser ud, hvor tykke de er osv. Til sidst handler det også meget om venskab, og hvad der betyder noget i et venskab, da Freida og Isabel er bedste veninder igennem hele deres liv lige indtil den sidste tid, hvor de er på skolen. Det er især fordi at Isabel ændrer sig og tager en del på, hvorfor det så ikke længere accepteres for Freida at være hendes veninde, og der kommer derfor også en overraskelse i, hvordan Isabel ændrer sig, som jeg var meget glad for, at vi fik, fordi ellers ville jeg være alt for nysgerrig på hendes historie.

Alt i alt er ’Skabt for dig’ en rigtig god bog, som sætter en masse tanker i gang og siderne vendte næsten sig selv. Den kan helt sikkert anbefales.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code