“Skæbnens kald” af Haidi Wigger Klaris

Skæbnens kald

Original titel: Skæbnens kald
Forfatter: Haidi Wigger Klaris

Serie: Dæmonherskerens arving
Genre: Ungdomsbog, fantasy
Sider: 247
Forlag: Tellerup
Udgivelse: 9. november 2015

DUO stjerner 4

 

 

 

’Skæbnens kald’ fortsætter i samme tempo, som den forrige i serien, men nu er den underjordiske verden bliver tilføjet til historien. Det hele fungerer dog stadig som helhed i dette fantastiske univers.

streg

Resumé

Ally vågner op i skovbunden om morgenen, efter det der skete i kirken. Det sidste hun husker er at dæmonen greb fat i hende. Da hun møder de andre fra kredsen finder hun ud af at Jay, William og Louise er væk. Ally er overbevidst om at det skyldes det hemmelige rum i kirken. Hun beslutter sig derfor for at undersøge det nærmere, for at finde ud af hvad der helt præcist skete. Før hun ved af det står hun i et af sine sværeste valg i sit liv.

streg

Anmeldelse

Jeg kan rigtig godt lide universet i ’Dæmonherskerens arving’. Det fungerer rigtig godt for mig, da jeg synes det er virkelig spændende med kostskole universet, og alle de hemmeligheder som det gemmer. Historien har også et tvist af det mystiske og paranormale, som jeg også synes hører sig til i et godt fantasyunivers. Jeg synes helt sikkert at mystikken om universet og selve universet er gennemført i både ’Skæbnens kald’ og ’Skyggernes bog’.

Vi møder igen Ally, som er hovedpersonen. På et punkt kan jeg meget godt lide Ally, da hun fremstår både stærk men også usikker, som er meget naturligt og derfor virker hun som en realistisk karakter. Et sted hvor hun splitter mig lidt, og hvor jeg ikke helt kan forstå hende, er på kærlighedsområdet. Der foregår rigtig mange ting på en gang med hende og forskellige drenge, og nogle gange kan jeg ikke helt følge hendes beslutninger. Jeg må indrømme, at jeg bedre kunne lide denne bog end den forrige bog i serien, på dette område. Dette skyldes måske at Jay og Tom ikke længere er så meget til stede i historien, som de var i ’Skyggernes bog’. 

’Skæbnens kald’ ender med et ultimatum, som gør at jeg bliver nødt til at finde ud af hvad der nu skal ske for Ally og Tristan. Man bliver også præsenteret for en underjordisk verden, som lige pludselig kan have en stor betydning for Ally og forsættelsen i ’Dæmonherskerens arving’. Bøgerne er meget letlæselige, og dette kan jeg egentligt meget godt lide. Det gik dog rigtig hurtigt med at få ’Skæbnens kald’ læst, så derfor glæder jeg mig til at læse videre i serien. 

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code