“Skammerens datter 2 – Slangens gave” på DVD

Skammerens datter 2

Original titel: Skammerens datter – Slangens gave
Genre: Familiefilm, fantasy
Spilletid: 1 time og 43 minutter
Skuespillere: Allan Hyde, Jakob Oftebro og Rebecca Emilie Sattrup

Filmselskab: Nordisk film

Udgivelsesdato: 13. juni 2019

DUO stjerner 4

 

Tak til Nordisk film for anmeldereksemplaret.

’Skammerens datter 2’ var god, selvom den ikke helt levede op til mine forventninger og havde skåret meget fra bøgernes handling.

streg

Resumé

Dina, hendes familie og fyrstesønnen Nico er på flugt fra Drakan, som er i gang med at indtage Højlandet. Da Davin og Nico bliver taget til fange, må Dina drage ud på en farefuld rejse for at befri dem. Hun bliver nødt til at alliere sig med sin hidtil ukendte far, der har slangens magiske evner og kan frembringe illusioner. Dina er splittet, fordi hendes mor advarer hende kraftigt om, at hun ikke kan stole på ham og samtidig ved hun ikke, om hun har arvet sin fars evner…

streg

Anmeldelse

Der er gået nogle år siden jeg så ’Skammerens datter’, og jeg var faktisk begyndt at tro, at fortsættelsen ikke ville komme. Jeg blev dog glædeligt overrasket, da det viste sig ikke at være tilfældet. Jeg var allerede inde og se den, da den havde biografpræmiere, men fordi det er to bøger, der er lavet sammen til en film, mistede vi derfor en del af bogens handling og opbygning.

Det føltes lidt som om, at det der var taget med, kun var spændingspunkterne, og man manglede lidt den opbygning til spændingen. På den måde synes jeg også lidt, at den dybe forbindelse som jeg har med karaktererne i bogen, forsvinder lidt i filmen, fordi der simpelthen ikke er tid til at dvæle ved nogen af dem.

Jeg synes dog stadig, at de har lavet en rigtig fin film, men der var bare desværre nogle steder, hvor jeg syntes den haltede lidt. Det er helt sikkert også en anden oplevelse man får, hvis man ikke har læst bøgerne. Jeg synes dog, at castet stadig gør det godt, selvom at Drakan virkede ret langt fra, hvordan jeg havde forestillet mig, at han så ud – jeg havde troet, at han var lidt yngre.

Umiddelbart tænker jeg, at vi får en afslutning på ’Skammer’ verdenen, og den skal jeg bestemt også se! Jeg er spændt på at se, hvordan de får samlet de sidste tråde, og hvordan det hele ender for Dina, selvom jeg kender historien fra bogen. Men ’Skammerens datter’ kan helt sikkert bruges, når man skal se en familiefilm.

streg

 

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code