“Skovrå” af Astrid B. Z. Madsen

Skovrå

Original titel: Skovrå
Forfatter: Astrid B. Z. Madsen
Genre: Ungdomsbog
Sider: 240
Forlag: People’s Press
Udgivelsesdato
: 14. juni 2019

DUO stjerner 4

 

 

 

 


Tak til People’s Press for anmeldereksemplaret.

Jeg synes faktisk ’Skovrå’ havde potentiale på grund af universet, der bliver præsenteret i bogen, men der var desværre et par ting, som jeg manglede.

streg

Resumé

Den 16 årige Cas flytter med sine forældre til Granhjem. Det skal føles som at få visket tavlen ren, et nyt liv, men den følelse sidder Cas ikke helt med. Han føler sig langt væk og afskåret fra civilisationen. På gymnasiet møder han Sara. Men Cas er helt færdig med piger, fordi de er hemmelighedsfulde og ikke til at stole på. Men det kan være at han må ændre sin mening efter at have mødt Sara. Sara har dog sine helt egne hemmeligheder. Det samme har byen Granhjem. Der er noget mærkeligt over skoven som er afskåret og betegnet som farlig.

streg

Anmeldelse

Dette er Astrid B Z Madsens debutroman, og jeg synes helt bestemt, at hun har gjort et rigtig godt arbejde. Der var helt sikkert nogle elementer i bogen, som jeg synes var rigtig fede og som havde potentiale, og hvis det blev dyrket en smule mere, kunne det åbne op for et rigtig fedt og unikt univers. Det, jeg synes fungerede rigtig godt, var universet som bliver bygget op om skoven, og at det er en levende organisme som skal beskyttes, ligesom de gamle sagn om feer og skovnymfer, som passer på skolen. Dette blev sat i et nyt perspektiv i den moderne verden, når man kigger på forandringerne, som vi bringer i vores verden og skader vores natur på mange måder.

Her synes jeg virkelig forfatteren havde fat i noget. Der, hvor jeg manglede noget, var jeg at aldrig rigtig følte, at jeg rigtig blev sat ind i skovens univers, fordi der tror jeg virkelig, at der var guf til bogen at hente og kunne være med til at bringe mere spænding ind i bogen. Hvis forfatteren ønsker at bygge videre på universet og historien, synes jeg helt sikkert, at man kunne få glæde af en større beskrivelse af, hvordan det helt fungerede med væsnerne.

Jeg skulle lige bruge et par kapitler til at komme ind i historien og hovedpersonens liv, fordi vores hovedperson også gemmer på en fortid og mysterium, som vi aldrig rigtig helt har fået svar på, hvad det er.  Ret hurtigt møder vi vores hovedperson, og han møder ret hurtigt pigen Sara. Jeg er helt med på, at dette bestemt er en ungdomsbog, og derved er jeg måske lige en smule for gammel til målgruppen, men jeg synes at det hele gik en lille smule stærkt, og det er måske ikke det rigtige signal at sende til de unge. Jeg synes, at vi gik fra at de mødte hinanden, at han sagde, at han blot ville være venner, til at han elsker hende over alt i verden. Dette blev simpelthen for meget for mig.

Som sagt var der helt sikkert nogle ting, som jeg godt kunne lide ved bogen, og nogle ting som ikke rigtig fungerede for mig, men jeg synes helt sikkert at bogen havde en del potentiale, og hvis det ender med, at dette univers skal udvikle sig, synes jeg også at forfatteren er på rette vej. Jeg må nemlig indrømme, at jeg er i tvivl om forfatteren helt har lukket for universet med sin slutning, så det bliver spændende at holde øje med.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code