“#Slipmigfri” af Charlotte Glaser Munch

Slipmigfri

Original titel: Frimegfradeg
Forfatter: Charlotte Glaser Munch
Oversat af: Anja Hitz
Genre: Ungdomsroman
Sider: 264
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesdato: 28. september 2017

 

 

 


Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplaret.

Jeg må desværre indrømme, at ’#Slipmigfri’ sagde mig overhovedet ingenting. Jeg følte ingen tilknytning til nogle af personerne, og jeg følte også at handlingen og selve historien blev rigtig rodet.

streg

Resumé

Siri er 20 år og læser litteraturvidenskab. Problemet er bare, at hun ikke helt ved om hun kan lide litteratur, eller om det er fordi hendes forældre har sagt hun skal. Hun er også meget forvirret over fyrene i hendes liv. Hun er ikke kommet over sin eks Jonas, og kan ikke få sig selv til at sige nej til ham. Samtidig har hun mødt den søde, men lidt kedelige Ole. Siri vil faktisk bare gerne rejse rundt og få nogle nye oplevelser, men hvad gør man når ens forældre er imod det og ens moster, som er hendes bedste veninde pludselig bliver syg af kræft?

streg

Anmeldelse

Jeg havde faktisk ikke de store forventninger til bogen, inden jeg gik i gang med den. Mine tanker om den var, at det var en ungdomsbog, hvor universet ville dreje sig om at en ung pige, som ikke helt vidste hvad hun ville med sit liv angående uddannelse og kærlighed, og dette kom også til at passe nogenlunde. Den omhandlede også nogle af livets store udfordringer, lige meget om man er voksen eller ung, og dette synes jeg var meget godt og meget samfundsrelevant. Men det som bare slet ikke fungerede for mig var den meget rodede historie, og så syntes jeg at hovedpersonen var utrolig usympatisk.

Det som slog mig mest ved ’#slipmigfri’, var at jeg slet ikke følte nogen tilknytning til hende, og jeg synes hun var meget usympatisk og manglende virkelig noget forståelse og empati for andre mennesker og deres følelser. Jeg har forståelse for, at man er ung og forvirret over sit liv og sine valg i livet, men derfor følte jeg ikke hendes valg, tanker eller følelser var realistiske, og noget jeg kunne genkende, fordi det lå meget langt fra mig.

Dette synes jeg ikke kun er galt hovedpersonen Siri. Jeg synes næsten alle personerne, som vi møder i bogen, har et eller andet træk, som gjorde dem meget urealistiske eller usympatiske, så jeg på ingen måde kunne finde en tilknytning til dem. En anden ting ved bogen, som jeg fandt meget rodet, var historien og handlingen. Jeg følte vi flyttede i tid og at beskrivelserne omkring begivenhederne var meget forvirrende, som gjorde at jeg havde meget svært ved at finde rundt i historien. Jeg kunne faktisk godt lide selve plottet og universet omkring de unge, som skal finde deres plads i livet, men på grund af personerne og beskrivelserne i bogen, havde jeg meget svært ved at elske ’#slipmigfri’.

En ting som jeg synes var meget fedt i bogen, var billederne ved hvert kapitel med instragram #taggene, som var et godt og frisk indspark.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code