“Søde, røde sommerdrømme” af Christoffer Holst

Søde røde sommerdrømme

Original titel: Söta röda sommardrömmar
Forfatter: Christoffer Holst
Genre: Krimi, kærlighed
Serie: Cilla Storm
Oversat af: Henriette Rostrup
Sider: 250
Forlag: Flamingo
Udgivelsesdato: 26. marts 2020

 

 


Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret.

En bog, som jeg bare nød at lade mig følge med hele vejen igennem, både i forbindelse med mord mysteriet og kærlighedsaffæren.

streg

Resumé

Journalisten Cilla Storm flytter ud i skærgården i Stockholm for at starte på en frisk efter et break-up. Men allerede første aften bliver en ung pige dræbt, og Cilla er en af de sidste til at se hende i live. Det gør hende utrolig nysgerrig på, hvem pigen var, og hvem der har dræbt hende. Sammen med naboen Rosie, som er meget underholdende og insisterende og mor til den flotte politimand Adam, forsøger Cilla at finde frem til gerningsmanden, inden personen slår til igen.

streg

Anmeldelse

’Søde, røde sommerdrømme’ var en roman, som jeg havde brug for. Jeg følte egentligt, at jeg bare kunne læne mig tilbage og slappe af. Jeg brugte ikke rigtig min hjerne til at prøve at finde ud af, hvem der havde begået mordet, eller hvordan tingene hang sammen, som jeg plejer at gøre. Jeg tænkte heller ikke vildt meget over, hvordan kærlighedsaffæren ville komme til at gå eller de små signaler hele vejen igennem. Men for mig betød det også, at jeg heller ikke rigtig blev ramt vildt hårdt af bogen, men jeg tænker, at det er med en hovedperson, som jeg gerne vil se mere til.

Vi følger Cilla Storm, som er vores hovedperson. Jeg synes egentligt, hun var meget let at følge, og vi fik en smule indblik i hendes fortid, tanker og følelser. Hun var egentligt meget typisk for denne type bog, så der kom ikke den store overraskelse i forhold til, hvad jeg før har læst af krimi bøger, hvor hovedpersonen er meget nysgerrig af natur og har en form for skriveevne.

Jeg synes ikke, jeg fik den store overraskelse i forhold til mord mysteriet, men jeg synes, at det var godt fundet på og velbeskrevet i bogen, så man får en god forståelse for, hvorfor det er sket osv. I forhold til kærlighedshistorien i bogen blev jeg faktisk lidt overrasket, men igen synes jeg, at det var godt fundet på, at der skulle være et lille tvist i forhold til fortiden. Det gør også, at jeg ser frem til at læse videre i bøgerne omkring Cilla Storm for at se, hvad de kommer til at byde på, både af krimi mysterier og kærlighedshistorie.

Bogen er meget let skrevet, så det gør det også nemt at følge med. Bogen indeholder en god blanding af spænding, romantik, krimi og komedie, hvilket jeg synes er en rigtig god blanding.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code