“Solen er også en stjerne” af Nicola Yoon

solen er også en stjerne

Original titel: The sun is also a star
Forfatter: Nicola Yoon
Oversat af: Lea Carlsen Ejsing
Genre: Ungdomsbog
Sider: 357
Forlag: Carlsen
Udgivelsesdato: 20. januar 2017

DUO stjerner III

 

 

 

 

Tak til Carlsen for anmeldereksemplaret

’Solen er også en stjerne’ kom bag på mig og kom virkelig snigende ind på mig. Jeg blev meget overrasket over hvor meget bogen vandt ind på mig i takt med at jeg lærte Natasha og Daniel at kende.

streg

Resumé

Natasha er en pige, som tror på konkrete fakta og videnskaben. Hun tror i hvert fald ikke på drømme eller skæbnen. Hun har dog et problem, nemlig at hun skal rejse til sit hjemland om aftenen, fordi hun og hendes familie er blevet udvist. Hun møder Daniel 12 timer inden hun skal rejse. Daniel tror på skæbnen og er digter. Selvom hans familie mener at han skal være læge. Daniel er overbevist om, at det er skæbnen at de har fundet hinanden og vil blive forelsket.

streg

Jeg har læst ’Alt eller intet’ af samme forfatter og var faktisk meget vild med den. Jeg synes den var sjov at læse og slutningen rørte mig virkelig. Derfor havde jeg også store forventninger til denne bog. I starten regnede jeg med, at jeg ville blive skuffet over den. Det var fedt at møde karaktererne, men vi fik også nogle forskellige historier og indsigt i et par andre personer, som jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle bruge til, eller hvad jeg helt skulle tillægge historien. Men jo længere vi kom frem, jo bedre mening gav det hele og jo mere indtryk gjorde det hele på mig.

En anden af mine første tanker var også, at jeg tænkte at den ville blive for kliche og kedelig. Men så blev jeg forelsket. Jeg blev forelsket i historien, karaktererne og stemningen, på en og samme gang. Jeg ved faktisk ikke hvor eller hvornår eller hvordan det skete, men jeg blev bare forelsket i det hele og mine tanker vendte sig på en tallerken. Jeg ville ikke have været foruden de historier, som vi får og jeg kunne virkelig godt lide den lette skrivestil som forfatteren har.

En ting som jeg virkelig forelskede mig i angående karaktererne, var deres forskellighed. Vi har Natasha, som virkelig ikke tror på skæbnen, og er meget lukket. Det har hun selvfølgelig hendes grunde til. Hun tror på videnskaben og de fakta, som hun kender. Det kan jeg virkelig godt lide ved hende. På den anden side har vi Daniel, som er meget drømmende og som tror på skæbnen og de tegn som livet giver en. Jeg kunne virkelig godt lide hans rolige og lette væsen. Jeg synes virkelig de passede godt sammen og var virkelig gode for hinanden.

’Solen er også en stjerne’ overraskede mig helt sikkert og tog mig med storm til sidst. Jeg kunne også rigtig godt lide slutningen. Den var anderledes end hvad jeg lige havde regnet med, så der blev jeg også glædeligt overrasket. Den er også meget åben og det var faktisk meget fedt, på den måde kunne jeg selv forestille mig hvordan jeg så slutningen helt præcis skulle være. Jeg kan varmt anbefale ’Solen er også en stjerne’ til alle. Især også hvis man har læst hendes ’Alt eller intet’, fordi hun har en virkelig god skrivestil.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code