“Som du ser mig” af Cora Carmack

Som du ser mig

Original titel: Finding it
Forfatter: Cora Carmack
Serie: Losing it
Genre: Kærlighedsroman
Sider: 324
Oversat af: Stine Holt Jensen
Forlag: Lovebooks
Udkom: 7. oktober 2016

DUO 6 stjerner

 

 

 

Hold nu op, jeg troede ikke det var muligt, men ’Som du ser mig’ endte med at være den allerbedste af ’Losing it’ bøgerne. Jeg er utrolig ked af, at det er slut med bøgerne fra den fantastiske Cora Carmack.

streg

Resumé

Kelsey Summers nyder livet med at rejse rundt i Europa med et bundløst kreditkort på lommen. Hun nyder alle de vilde byture og oplevelser, som Europa giver hende. Men en dag møder hun Jackson Hunt, som får hende overtalt til et eventyr. For hver dag der går, går det op for Kelsey, at hun mangler noget og hendes hjerte og tanker kører rundt. For hver dag hvor hun finder hun sig selv lidt mere, bliver hun mere og mere klar over, at hun slet ikke kender den mand, som hun tilbringer hvert minut med.   

 

streg

Anmeldelse

Jeg havde selvfølgelig store forventninger til bogen, efter at have læst de andre i trilogien. Jeg troede ikke at den sidste i serien kunne blive bedre end de andre, men det må jeg nok tilstå at den er. Jeg tror faktisk, at jeg synes at den var den allerbedste. Så jeg blev utrolig glædeligt overrasket. Af samme grund er det også virkelig sørgeligt, at serien nu er slut. Jeg ville virkelig ønske at der kom mange flere endnu. ’Som du ser mig’ havde alt det gode i sig, som gjorde at jeg blev fanget med det samme og kunne slet ikke lægge bogen fra mig. Dette betød også at jeg tog bogen frem ved hver chance jeg havde, så selvom at jeg var virkelig træt, blev jeg nødt til at læse slutningen.

Jeg var egentlig lidt skeptisk overfor Kelsey, da man kendte hende lidt fra den første bog ’Som stjernerne står’. Her virkede hun meget overfladisk, så jeg var egentlig spændt på, om man fik lov til at se mere af hende denne gang. Jeg blev på ingen måde skuffet, fordi jeg følte virkelig, at jeg fik lov til at møde den rigtige Kelsey. Da jeg først var kommet ind bag ved den facade, hun har bygget op, blev jeg virkelig overrasket, fordi hun fremstår så overfladisk og fjern overfor dem hun møder. Jeg var vild med den udvikling, som hun gennemgår ved at finde sig selv. Der var tider i bogen, hvor jeg var bange for, at hun skulle reagere helt forkert på tingene, som hun lærer om sig selv, men alligevel viser hun meget modenhed.

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte angående Jackson Hunt. Jeg tror, at jeg har fundet mig min nye book-boyfriend, fordi hold nu op, hvor blev jeg bare forelsket i ham. Hvis jeg måtte, kunne jeg blive ved med at læse om Kelsey og Jackson. ’Som du ser mig’ tager et rigtig interessant emne op og brugte nogle gode omgivelser til det. Jeg elsker virkelig at læse bøger, hvor begivenhederne foregår rundt omkring i landet, hvor man er på oplevelsesrejse. Jeg får selv lyst til at tage ud og rejse og besøge disse steder engang. Derfor passer bogens budskab om at finde sig selv og finde sit hjem, rigtig godt med omgivelserne. Fordi et hjem ikke nødvendigvis behøver at være et sted, men man kan ikke blive ved med at flygte fra det. Jeg følte virkelig at ’Som du ser mig’ rummede en masse smukke budskaber, som fangede mig og holdt mig fanget med sine omgivelser og dejlige hovedpersoner.

For mig har ’Losing it’ trilogien været nogle vidunderlige bøger, som jeg har set frem til at læse, hver gang de blev udgivet. ’Som du ser mig’ var så prikken over i’et af denne fantastiske serie, som jeg ved, at jeg kommer til at læse igen.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


1 thought on ““Som du ser mig” af Cora Carmack

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code