“Sommerskandalen” af Meredith Duran

Sommerskandalen

Original titel: That Scandalous Summer
Forfatter: Meredith Duran
Genre: Kærlighedsroman
Serie: Letsindhedens love

Oversat af: Lotte Follin
Forlag: Pretty Ink
Sider: 374
Udgivelsesdato: 21. juni 2018

 

 


Tak til Pretty Ink for anmeldereksemplaret.

Da jeg læste om ’Sommerskandalen’ lød den lige som en bog for mig, og det blev også bekræftet. Jeg var virkelig vild med historien.

streg

Resumé

Lord Michael de Grey får stillet et ultimatum af sin storebror, som ønsker at han skal viderebringe slægten, efter at han selv har mistet sin kone og ikke ønsker, at finde sig en ny kone, efter de afsløringer der kom frem efter hendes død. Men Michael nægter at lade sig kue af sin bror og flygter i stedet og går under dække i den by, han slår sig ned i. Her opstår der et pudsigt møde mellem den indtagende og smukke enke Lady Elizabeth Chudderley og ham i en rosenbusk, som skal vise sig at udvikle sig til et nært bekendtskab…

streg

Anmeldelse

Jeg elsker at læse bøger fra 1800 tallet, da jeg er helt vild med den tid, og de normer og regler der var dengang, for ikke at nævne de flotteste kjoler og de imponerede baller. Derfor havde jeg også høje forventninger til ’Sommerskandalen’ og selvom der var nogle få steder, hvor der var nogle småfejl med oversættelsen, kunne det på ingen måde irriterer mig, da jeg elskede historien.

’Sommerskandalen’ minder mig en smule om Lisa Kleypas bøger fra den tid også, da denne bog også er erotisk og meget korrekt i den måde, personerne tiltaler hinanden, og hvordan der ligger meget mere bag en sætning, end øjet lige kan se.

Synsvinkel skifter mellem Elizabeth og Michael, hvilket jeg værdsatte, da det gav noget ekstra til historien, at man fik Michaels tanker med også. De har begge en del i bagagen, og jeg kunne kun håbe på, at der ventede dem en lykkelig slutning, selvom det så ret håbløst ud.

Forsideillustrationen formår at tiltrække min opmærksomhed, hvilket helt klart er en bonus. Jeg kunne også virkelig godt lide den finurlige humor, der er til stede gennem det meste af bogen. Michael og Elizabeth har en virkelig god kemi, og jeg sad flere gange og trak på smilet eller grinede af deres ping-pong. Jeg synes dog også det var fedt, den måde Elizabeth kommunikererede med sin sekretær på, hvor det også var tydeligt, hvor godt et arbejdsforhold de har.

Så hvis du også er fan af bøger fra 1800 tallet med drama, erotik, humor og kærlighed, kan jeg kun anbefale dig at læse ’Sommerskandalen’, som er en virkelig skøn bog med en god historie, om at kæmpe for hinanden, selv i det skjulte. Jeg nød selv hver en side.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code