Resumé
Franny vender hjem fra udlandet, da hun får nyheden om at hendes bror ligger i koma efter en ulykke. For at få tiden til at gå imens hun venter på, at han forhåbentlig skal vågne op igen, læser hun hans dagbog og lærer derved sin bror bedre at kende. Hun opsøger hans yndlingsklubber i byen, og en aften møder hun musikeren James, som er hendes brors store idol. Franny bliver hurtigt betaget af hans frie sjæl, og forsøger samtidig ihærdigt at få sin bror til at vågne op.
Anmeldelse
Da jeg så traileren til ’Song One’ fik jeg med det samme lyst til at se filmen. Den så virkelig ud til at have en masse potentiale og desuden så er jeg stor Anne Hathaway fan. Jeg synes bare at tempoet var lidt for lavt, selvom det stadig var en sød historie.
Jeg har selv været i New York før, og jeg kan helt vildt godt lide hvordan filmen har fået den atmosfære med, så den fremstår mere ægte. Skuespillet er sådan set også rigtig godt, og Anne Hathaway imponerede mig særligt, fordi hun spiller rollen som fortvivlet søster så godt. Jeg har dog heller aldrig været skuffet over hende i andre film, jeg har set hende i.
Det er en virkelig frygteligt at se hvordan det rammer en familie, når der sker en så tragisk ulykke, som det er tilfældet i ’Song One’. Det er noget jeg selv kan relatere til, men jeg synes også filmen får vist hvor vigtigt det er at være opmærksom på sine omgivelser og passe på sig selv.
Jeg kan helt klart anbefale andre at se ’Song One’, hvis man ønsker at se en alvorlig film, der får en til at tænke over livet. Selvom tempoet var lidt for lavt efter min smag, så er historien både værd at se, og heldigvis er den ikke kun sørgelig. Den havde dog en mærkelig slutning.
Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen