“Sorte pletter på himlens linse” af Claus Høxbroe

Sorte pletter på himlens linse

Original titel: Sorte pletter på himlens linse
Forfatter: Claus Høxbroe
Genre: Lyrik

Forlag: Gentlemen’s Jockey Club
Sider: 87
Udgivelsesdato: 28. februar 2020

 

 


Tak til Gentlemen’s Jockey Club for anmeldereksemplaret.

En fænomenal digtsamling der bringer os ud til verdens fjerne hjørner og hjem igen

streg

Resumé

Går i seng
Og inden
Jeg sover
Uddør en dyrerace
Den kommende
Generation
Aldrig vil høre om
Inden jeg vågner
Er et barn dødt
Af hungersnød
Et sted
På kloden
Jeg ikke ved hvor er

streg

Anmeldelse

I knap 15 år har Claus Høxbroe levet af sine digte. Dette er noget som mærkes tydeligt i hans nyeste digtsamling ’Sorte pletter på himlens linse’. Digtsamlingen er en solid omgang af fortællinger, der på abstraktvis både forbindes og kan stå alene. Vi kommer godt rundt omkring hele verden, fra de største problemer til de mindste øjeblikke i et menneskes liv.

I nogle digtsamlinger starter forfatteren med at gøre situationen klar for læseren. Claus Høxbroe starter ud med en tanke, som vi så er nødt til at følge, og han ender et helt andet sted, end man som læser logisk kan finde frem til. Dog virker fortællingerne ikke fremmedgjorte, men som var de en ven, man ikke havde set i al for lang tid.

Hvis man er ny til digtverdenen er ’Sorte pletter på himlens linse’ en glimrende samling at starte ud med. Claus Høxbroe laver nogle fantastiske sammenligninger og metaforer, som giver læseren både tårer i øjnene, dårlig samvittighed og lyst til at danse på en lyserød sky. Uden at virke prætentiøs, gør Claus Høxbroe os opmærksom på, hvor små og ligegyldige vi faktisk er i den her verden. Hvor lidt vi egentlig ved, og hvor meget mere der er til end os. Derudover så starter de fleste af digtene ud med to linjer i forlængelse af hinanden, hvorefter den næste linje på fantastisk vis, binder resten af digtet sammen. Det er en fænomenal ting at være vidne til.

’Sorte pletter på himlens linse’ får 6 stjerner, fordi det er en fænomenal digtsamling, der simultant åbner en fremmed og velkendt verden for læseren, hvori man finder sig til rette og hjemme, dog uden den varme velkomst man måske havde forventet. I stedet får man serveret en omgang kærlighed med skyld på, noget som er særligt tiltrængt i disse dage.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code