“Soulfinders – Phoenix” af Joss Stirling

Soulfinders Phoenix

Original titel: Soulfinders: Phoenix
Forfatter: Joss Stirling
Serie: Soulfinders
Oversat af: Louise Ardenfelt Ravnild
Sider: 575
Genre: Fiktion, ungdomsbog
Forlag: Rosinante og Co
Udkom: 27. marts 2013

DUO stjerner 3,5

 

 

Benedict-brødrene er tilbage. Denne gang er det Yves der står for skud, og finder sin soulfinder. Men det går ikke helt så nemt for sig.

streg

Resumé

Phoenix er opvokset i Fællesskabet, hvor Seeren hersker over alle de andre savanter. Phoenix må hver dag stjæle fra lovlydige mennesker, på Seerens befaling, for at overleve i Fællesskabet. En dag giver Seeren, Phoenix til at opgave at stjæle fra Yves Benedict. Det skal vise sig at blive noget af en gamechanger for Phoenix, og hendes liv der indtil nu har været låst fast i Fællesskabet bliver ændret for altid.

streg

Anmeldelse

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om bogen. På den ene side kunne jeg rigtig godt lide bogen, og var glad for at læse videre om Benedict brødrene og deres fund af soulfinders, men på den anden side var der også rigtig mange ting, som irriterede mig.

Phoenix er en person, jeg bare slet ikke bryder mig om. Hele hendes karakter er alt for forudsigelig, og samtidig så blåøjet naiv, at hun ikke forstår noget som helst. Jeg havde måske ønsket en lidt mere hård karakter, der havde ben i næsen, især når hun var opvokset blandt forbrydere i Fællesskabet, så kræver det at man har noget at stå på imod. Men igennem hele bogen tvivlede hun på alt og alle, og kunne ikke engang se igennem sin soulfinder, Yves, skuespil, selvom det var 100 % tydeligt for læseren. Det irriterede mig, at hun blev ved med at tvivle, havde ondt af sig selv, og ikke kunne se hvad der virkelig foregik.

Yves fandt jeg til gengæld meget interessant. Og hans handlinger var slet ikke til at forudse, når han skulle kringle sig udenom Seerens befalinger, uden at gøre skade på nogen, så var det interessant at se hvordan han alligevel kringlede sig igennem en labyrint af forhindringer.

Men det var jo nemt at forudsige bogens handling – den følger i samme plotspor som den forrige bog. Mød soulfinder – overbevis soulfinder – mindre bump på vejen – kort lykke – stort bump på vejen – The end. På et eller andet punkt ønsker jeg mig vel noget mindre forudsigeligt. Det kan godt være man ikke ved præcis hvad der sker, og det er så det der er det spændende ved bogen, men når man kender det grundlæggende plot, så bliver bogen lidt tung at læse. Specielt for mig, tog det et stykke tid at komme igennem bare de sidste sider, fordi det bare ikke var så spændende længere.

Men jeg læser stadig videre, for måske var det bare lige Phoenix og plottet i denne bog der ikke fangede mig, og jeg håber at den sidste bog i serien, kan veje op for fejl og manglerne i denne bog.

streg

Stine DUOSkrevet af Stine Jørgensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code