“Spionernes bro” på Blu-ray

Spionernes bro

Original titel: The Bridge of Spies
Genre: Drama, krigsfilm
Spilletid: 2 timer og 23 minutter
Skuespillere: Tom Hanks, Mark Rylance, Amy Ryan, Sebastian Koch og Alan Aida
Selskab: 20th Century Fox
Udkom: 7. april 2016

DUO stjerner III

 

Utrolig stærk og intens filmatisering af de hårde prøvelser midt i den kolde krig. Den gav et stort indblik og var realistisk. Jeg blev utrolig fanget af ’Spionernes bro’.

streg

Resumé

Advokaten mr. Donovan befinder sig lige pludselig lige midt i den kolde krig, da han efter at have påtaget sig forsvaret af den russiske spion, bliver sendt på en mission af CIA. Han skal få frigivet en tilfangetaget pilot. Han kæmper for friheden til flere mænd end bare den fangetagne pilot og befinder sig hurtigt i et farligt spil, hvor han viser et ukueligt mod i et intens og spændende dilemma.

streg

Anmeldelse

Jeg blev virkelig fanget af historien om advokaten, som lige pludselig ender midt inde i den kolde krig mod de store magter, hvor han kæmper for den lille mand. Filmen var utrolig spændende og intens. Jeg elsker virkelig film, som er baseret på virkelige begivenheder, fordi jeg altid bliver mere fanget af dem, fordi man ved, at det er noget som virkelig er sket for disse mennesker. Her er ’Spionernes bro’ ingen undtagelse. Den var meget troværdig og realistisk, så man sagtens kunne forstille sig prøvelserne og følelserne, som advokaten og hans familie har gennemgået.

Filmatiseringen var virkelig god og man fik et stort indblik i, hvordan det må have været og et billede af den magtkamp som virkelig udspillede sig under den kolde krig. Her var skuespilleren Tom Hanks også forbløffende god i rollen. Han gjorde en stor forskel for filmen, fordi han simpelthen spillede sig utrolig godt ind i denne rolle om advokaten, som kæmper for friheden for enhver pris og hans store mod. Tom Hanks skuespil er helt sikkert også, hvad der løfter filmen.

Man skulle lige i gang med filmen og ind i historien, før man virkelig blev fanget. Der var heller ingen tvivl om, at for mig, blev jeg først virkelig fanget hen imod slutningen af filmen, da udvekslingen af fangerne skulle ske, og dette magtspil som var til stede. På den måde er ’Spionernes bro’ egentlig to historier blandet sammen til en, fordi man i starten mest hører om den russisk spions retssag, som til sidst med flere begivenheder, udspiller sig til at være en film med en masse spænding.

Hvis man godt kan lide at se krigsfilm omhandlende den kolde krig eller verdens krigene, kan jeg helt sikkert anbefale denne, fordi jeg følte at den tog en anden drejning til andre film, som jeg tidligere har set. Dette kunne jeg virkelig godt lide. 

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code