“Spurven” af Kirstine Kloster Andersen

spurven

Original titel: Spurven
Forfatter: Kirstine Kloster Andersen
Genre: Skønlitteratur
Sider: 408
Forlag: StoryHouse
Udgivelsesdato
: 26. oktober 2019

DUO stjerner 4

 

 

 

 

Reklame – Tak til Bog & Idé for at sponsere bogen. (Direkte link til bogen her. Læs mere om Kirstine Kloster Andersen her)

En veldokumenteret biografi om den kvindelige spion. Desværre fangede den mig ikke lige så meget, som jeg havde forventet.

streg

Resumé

Vera Schalburg var søster til en af Danmarks mest berygtede nazister. Hun har været omdrejningspunktet for en del rygter, myter og konspirationsteorier. Hun bliver taget til fange af de britiske myndigheder en morgen i Skotland. Spurven fortæller historien om Veras livshistorie, helt tilbage til Rusland med hendes forældre til hendes virke som spion og til slut, hvordan hun endte sin tilværelse. Bogen er blevet til gennem mange års research i flere forskellige lande.

streg

Anmeldelse

Jeg vil starte ud med at sige, at jeg ikke helt ved, hvad jeg havde forventet. Jeg ved udmærket, at biografier kan være en smule tørre og kedelige at komme igennem, men da jeg først læste om bogen, synes jeg virkelig, at den lød spændende. Særligt fordi jeg på det sidste har læst et par bøger om 2. Verdenskrig, som netop havde en spion med i handlingen, så jeg tænkte virkelig, at den ville være et oplagt valg for mig at give mig i kast med, men jeg må indrømme, at jeg blev en smule skuffet.

Jeg vil dog give bogen og forfatteren en del kredit for, at hun kommer langt omkring personen, familien og de forskellige handlinger som sker i deres liv. Hun undersøger en hel del, og hun fortæller endda om at have besøgt de forskellige steder, som har haft en betydning, og det synes jeg var ret fedt gjort. Bogen skiftes lidt mellem at fortælle om hændelserne, som er sket for Vera og hendes nærmeste, til at give et par noter fra forfatteren omkring nogle forskellige oplevelser og noter til hændelserne, for eksempel besøgene ved forskellige steder.

Hovedpersonen Vera har egentligt for sin tid ført et meget interessant liv, og der er sket en masse ting, som virkelig er værd at skrive om. Men for mig blev bogen simpelthen for lang, men jeg skal dog sige, at jeg ikke er hardcore fan af spioner eller virkelig har en interesse om at høre om de mange forskellige detaljer, som forfatteren har fået med i bogen. For mit vedkommende blev det simpelthen blot alt for mange detaljer, som jeg ikke rigtig have brug og det gjorde bogen rigtig lang. Jeg var mere interesseret i at få selve historien og ikke så meget det tekniske bagved.

Jeg synes, at der mange gange i løbet af bogen bliver gættet lidt, og det er jo klart tingene ikke helt til at vide, uden at man selv har været der og været en del af det. Det samme gør sig gældende for hendes død, som forfatteren også kommer med et bud på. Jeg kunne godt lide at bogen indeholdte en del fotos, fordi dette gjorde helt sikkert læsningen lidt mere interessant og gjorde det lettere for mig at få en fornemmelse af fortællingen.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code