“Stålhjerte” af Brandon Sanderson

Stålhjerte

Originaltitel: Steelheart
Serie: Fortropperne
Forfatter: Brandon Sanderson
Forlag: Dreamlitt
Genre: Science fiction roman
Sider: 374
Udgivelsesdato: 16. februar 2015
Oversat af: Mie Møller Nielsen

DUO stjerner III

 

 

 

Da jeg først hørte om denne serie, synes jeg den bare lød spændende og som en serie med masser af potentiale. Jeg fik ret i mine antagelser og glæder mig til at læse den næste bog i serien.

streg

Resumé

David overværende sin far dø, da han var 8 år og lige siden har han arbejdet på en plan til at slå sin fars morder, Stålhjerte, ihjel. Problemet er bare at Stålhjerte er episk og uovervindelig og desuden regerer over den evigt mørklagte by Chicago, nu Newcago. David ved at han ikke kan få hævn på egen hånd og forsøger derfor at opsøge Fortropperne, som er en lille gruppe frihedskæmpere, der forsøger at komme episke til livs og med den hemmelighed David bærer rundt på, kan det måske lade sig gøre at slå Stålhjerte ihjel.

streg

Anmeldelse

Jeg er virkelig blevet vild med det her univers, som Brandon Sanderson har skabt. Det er både interessant, spændende og godt fundet på. Derudover er det bare en virkelig god historie, som jeg nød at læse og hvor sproget gjorde ’Stålhjerte’ meget let at læse, på trods af at det er et helt nyt univers, man bliver introduceret for.

Universet er bygget op på den måde, at der både findes almindelige mennesker og så findes der episke, som er mennesker der har fået evner den dag stjernen Kalamit dukkede op på himlen. Det kunne godt minde lidt om x-men, fordi de jo også har særlige evner, men så alligevel ikke. Her har de episke nemlig en svaghed, som kan slå dem ihjel, og det kan være lige fra at man skal have en vis alder, til at man skal bruge et bestemt våben for at kunne dræbe dem.

Jeg synes også det er nogle virkelig fede karakterer, Brandon Sanderson har skabt. De er så forskellige og unikke på hver deres måde, og det var virkelig let at holde af dem. Hovedpersonen er David og det er også hans synsvinkel man får historien fra. David er en karakter, som hurtigt kom ind under huden på mig, da hans fortid har været så hård og jeg følte meget hurtigt at jeg fik et bånd til ham og for at det hele ikke skulle være for alvorlig, går han lige ind og tilfører lidt humor til historien med hans mange komiske metaforer.

Den næste bog i serien hedder ’Ildkamp’ og jeg glæder mig vanvittigt meget til at komme i gang med den. ’Stålhjerte’ sluttede nemlig på en måde, hvor den efterlod en masse spørgsmål, som jeg meget gerne vil have svar på. Derudover var det fedt, at bogen tog en drejning til sidst, som jeg ikke har set kommet. Men hvis du godt kan lide bøger med det overnaturlige, er fan af x-men eller bare trænger til at læse en god bog, kan jeg kun anbefale dig at komme i gang med denne her serie.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code